If siger farvel til kunder med dårlig ESG-rating

Tæt på 700 erhvervskunder i Nordens største forsikringsselskab er blevet screenet for, i hvor høj grad de efterlever de globale bæredygtighedskrav i FN’s Global Compact.
If indførte initiativet i efteråret 2021 for både nye og eksisterende større virksomhedskunder, for derved at påvirke sine kunder til en mere bæredygtig virksomhedsdrift og adfærd, hvis det er påkrævet. Med screeningsresultatet kan If samtidig påpege inden for hvilke områder, den enkelte virksomhed har behov for at forbedre sin drift eller ageren.
Erhvervskunder screenes
Ifs koncernchef Morten Thorsrud forklarer:
”Vi tror på, at vi alle er en del af den løsning, verden har brug for. Vi bruger vores position og vores kompetence til at støtte vores kunder, og om nødvendigt hjælper vi gerne ved at pushe i retning af en mere bæredygtig strategi og drift.”
”Vi tager vores deltagelse i FN Global Compact alvorligt, og arbejder aktivt på at implementere menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption i alle vores forretningsaktiviteter. Vi vil tage ansvar for at få virksomheder til at leve op til de globale standarder”.
Forbedringer og farvel
Siden opstarten i efteråret 2021 er knap 700 virksomhedskunder blevet ESG-screenet og har efterfølgende modtaget en ESG-rating.
For 19 af disse virksomheder har deres oprindelige score ikke levet op til kravene, og de er kommet på Ifs observationsliste. 11 af virksomhederne er det ved fælles indsats lykkes at motivere til at forbedre drift og adfærd i så tilstrækkelig grad, at de i dag er på et acceptabelt niveau i efterlevelsen af bæredygtighedsprincipperne.
Fem virksomheder er fortsat på observationslisten, mens If har valgt at ekskludere to virksomheder fra deres kundeforhold i If. Én virksomhed har modtaget en betinget godkendelse.
De berørte virksomheder relaterer sig til et bredt spekter af brancher, herunder telekommunikation, sikkerhed, energi og teknologi.
Den ønskede impact
Resultatet er Ifs koncernchef samlet set rigtig godt tilfreds med. Særligt udviklingen og holdningen blandt kunderne på observationslisten, glæder ham.
”Det er faktisk præcis den præstation, vi ønsker at opnå ved at implementere initiativet. Det er cirka 3% af de screenede kunder, der har en udfordring. Langt størstedelen gør det altså rigtig godt. De få virksomheder, som har problemer, er vi i dialog med”, siger Morten Thorsrud.
Han forklarer samtidig, at initiativet har skabt større resonans i markedet, end han og If havde forventet.
”Vi har oplevet stor opbakning til tiltaget. Både på brancheniveau og i vores kundedialoger. Vores kunder er helt indforstået med, at der bliver stillet krav, og hos det store flertal er reaktionerne fortsat positive. De få virksomheder, der er på vores observationsliste, er ikke overraskede. De har været klar over, at der var problemer”, siger Morten Thorsrud.
BAGGRUND:
Forsikringsselskabet indførte ESG-kravene i efteråret 2021 for at løfte ansvaret for at få virksomheder til at efterleve FN’s globale bæredygtighedsprincipper.
|
FAKTA OM ESG-SCREENINGERNE:Virksomheder får en score mellem 1 og 10 (1 er bedst). Hvis scoren er over den fastsatte tærskel, henvises der til Ifs interne vurderingsteam for miljø, social og forvaltning (ESG).ESG-vurderingsteamet vil foretage en vurdering og beslutning, baseret på ESG-forskning fra en ekstern udbyder samt yderligere relevante målepunkter.Hvis det konstateres, at en kunde overtræder et eller flere af FN's Global Compact-principper, vil virksomheden blive underrettet og bedt om at forbedre situationen.I tilfælde af at kunden ikke kan eller ønsker at forbedre sin praksis eller ledelse for at overholde principperne, kan If bede kunden om at finde et andet forsikringsselskab. |
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Få det gjort i tide: Novembervejr kommer ofte bag på bilister26.10.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som bilist har man et ansvar for at køre med dæk, der passer til det aktuelle og forventede føre, lyder påmindelsen fra If.
If advarer om stigende tyveri af kostbart GPS-udstyr19.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største forsikringsselskab, If, har i Danmark registreret en stigning på næsten 50 procent i GPS-tyverier – og tyveribølgen har ændret retning.
Varsel om vindstød af stormstyrke og risiko for kraftig regn: Her er 5 gode råd til boligejere2.10.2025 17:31:04 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens vejr er en påmindelse om, at boligejere gør klogt i at forberede hus og have på efteråret, lyder det fra Nordens største forsikringsselskab, If.
Nordens største forsikringsselskab lancerer ny AI-løsning til danske privatkunder2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitalisering er en afgørende prioritet for forsikringsselskabet If, der nu giver danske privatkunder adgang til en generativ AI-chatbot.
Forsikringsselskab i opråb: Mange virksomheder mangler en kriseplan ved cyberangreb30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikrovirksomheder og små virksomheder bør udarbejde en kriseplan i tilfælde af, at de bliver ramt af et cyberangreb, lyder opfordringen fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



