Bellagroup A/S

Nye internationale topnavne på plakaten til Bogforum 2023

Del

For under en måned siden løftede Bogforum sløret for de første, internationale stjerneforfattere, som lægger vejen forbi den 31. udgave af Danmarks største litteraturfestival til november. Nu føjes anerkendte navne fra Norge, Schweiz og Sverige til listen i skikkelse af Åsne Seierstad, Joël Dicker og Patrik Svensson.

Den 31. udgave af litteraturfestival Bogforum finder sted i weekenden d. 2.-5. november 2023 i Bella Center Copenhagen.
Den 31. udgave af litteraturfestival Bogforum finder sted i weekenden d. 2.-5. november 2023 i Bella Center Copenhagen. Bogforum

Den første weekend af november løber litteraturfestivalen Bogforum atter af stablen i Bella Center Copenhagen. Her ventes over 35.000 gæster i løbet af tre dage at lægge vejen forbi for at føje nye kapitler til deres interesse for bøger og læsning i genrens fulde spændvidde: Fra børnebøger til voksenkrimier, fra romance til slægtsromaner og faglitteratur - trykt, oplæst, indtalt.

I slutningen af april annoncerede Bogforum, at den franske stjerneforfatter Valérie Perrin, samt svenske Alex Schulman og tyske Judith Hermann alle lægger vejen forbi København til efteråret.

Nu føjes Åsne Seierstad, Joël Dicker og Patrik Svensson til plakaten:

Åsne Seierstad


Et af reportagegenrens helt store navne, Åsne Seierstad, brød igennem internationalt med den kontroversielle ”Boghandleren fra Kabul”. I sin aktuelle bog ”Afghanerne” vender hun tilbage til Afghanistan og giver et indgående portræt af de afghanere, der flygtede fra Taliban og de, der blev tilbage.

Mød Åsne Seierstad på Bogforums Store Scene. I Danmark udgives hendes bøger på Politikens Forlag.

Joël Dicker


Den schweiziske, litterære superstjerne Joël Dicker slog internationalt igennem i 2012 blot 27 år gammel med romanen ”Sandheden om Harry Quebert-sagen”, der blev en af årets mest omtalte romaner. I år er han aktuel med romanen ”Alaska Sanders-sagen”, som trækker tråde tilbage til sagen om Harry Quebert.

Joël Dicker udgives på dansk af People's og interviewes på Bogforums Litteraturscene.

Patrik Svensson


Den svenske forfatter var et tilløbsstykke, da han besøgte Bogforum i forbindelse med sin debutbog ”Åleevangeliet” - en bog der af amerikanske Publishers Weekly blev udnævnt til en af årets bedste i 2020. Nu er han aktuel med bogen ”Havet og mennesket”; et værk om de mennesker, der har udforsket, kortlagt og forsøgt at underlægge sig havet. Bogen er blevet fremragende modtaget af et enigt anmelderkorps og bliver centrum for en øjenåbnende samtale om havets tillokkelse og driften mod at søge ud på åbent hav.

Oplev Patrick Svensson på Bogforums Vidensscene. Gads Forlag udgiver hans bøger i Danmark.

Fakta

  • Bogforum og Børnebogsforum afholdes hvert år i første weekend i november, i 2023 fra fredag d. 3. til søndag d. 5. november.

  • Billetsalget til Bogforum åbner 1. juni.

  • Det fulde program for Bogforum 2023 lander til efteråret, men flere hovednavne og særtemaer afsløres drypvist frem mod den endelige plakatlancering.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Åsne Seierstad. Foto: Julie Pike
Åsne Seierstad. Foto: Julie Pike
Download
Joël Dicker. Foto: PR
Joël Dicker. Foto: PR
Download
Patrik Svensson. Foto: Emil Malmborg
Patrik Svensson. Foto: Emil Malmborg
Download

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og LEGO World.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Om Bogforum

Bogforum er Danmarks største litterære festival, som er blevet afholdt hvert år siden 1992. Eventet flyttede i 2012 fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.

Sidste år besøgte 34.000 gæster Bogforum, og størstedelen af de over 200 udstillere er forlag. 

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Det fulde program er landet: Her er 14 højdepunkter til Bogforum 20231.9.2023 07:23:00 CEST | Pressemeddelelse

Når landets største litteraturfestival vender tilbage for 31. gang i weekenden d. 3.-5. november, bliver det i et Bella Center fyldt til bristepunktet med læseglade litteratursjæle i alle aldre og et program, der bugner af oplevelser fra det smalle til brede - fra det lokale til det internationale. Det fulde overblik ligger nu klar, og vi samler 14 nedslag til Bogforum-elskere i alle afskygninger.

Nu får København sin nye, internationale festival for gaming og esport30.8.2023 12:43:03 CEST | Pressemeddelelse

Den 12.-14 januar 2024 bliver Copenhagen Gaming Week en realitet. Flere års udviklingsarbejde kulminerer i en tre dage lang festival, hvor alle aspekter, genrer og subkulturer af gaming og esport samles i Bella Arena og Bella Center Copenhagen. Målet er at positionere København og Danmark på den internationale scene, og eventet skal over tid brede sig til gavn for hele byen og branchen.

Ovenpå ”umættelig efterspørgsel”: Københavnsk arena sætter ekstra Love Actually-juleshow i salg22.8.2023 14:51:42 CEST | Pressemeddelelse

I 2023 fylder verdens måske mest elskede og romantiske julefilm 20 år. Tusindvis af billetter er allerede røget over disken, når jubilæet fejres med en storstilet decemberoplevelse i Bella Arena på Amager. Her skal biografhygge og symfoniske kuldegysninger gå hånd i hånd til Love Actually In Concert. Derfor er arrangørerne nu klar med en ekstraforestilling.

Alle er inviteret: Oh Land synger på catwalken, når Københavns største modeshow vender tilbage26.7.2023 10:40:08 CEST | Pressemeddelelse

Normalt kan den københavnske modeuge let føles som lukket land for den brede befolkning. Men moden er for alle, og den er både kunstnerisk og kommerciel. Med det afsæt slår modemessen CIFF for anden gang dørene op til et drømmeland af et gigantmodeshow mandag d. 7. august i Bella Arena inkl. minikoncerter med Oh Land og Emil Kruse. Billetterne er netop sat til salg for 85 kr. pr. stk.

CIFF x Revolver: Sådan bliver oplevelsen på Skandinaviens største, samlede modemesse i København d. 9.-11. august6.7.2023 07:46:31 CEST | Pressemeddelelse

De sidste forberedelser er undervejs til den allerførste udgave af CIFF x Revolver efter fusionen af de to tidligere messekonkurrenter i starten af 2023. Mange i branchen har nysgerrigt afventet, hvordan sammensmeltningen af de to messer tænkes forløst under samme tag i Bella Center Copenhagen. Nu præsenteres planerne for et gentænkt layout, kunstneriske samarbejder, et internationalt talkprogram og kuraterede mad-pop-ups, som alle understøtter visionen om ét København til modeugen i august.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum