Positive tiltag i dagens sundhedspakke
Hjerteforeningen glæder sig over flere af tiltagene i dagens sundhedspakke.
Med dagens sundhedspakke sætter regeringen et tiltrængt fokus på sundhedsvæsenet. Der afsættes yderligere midler til først og fremmest en ekstraordinær indsats på kræftområdet, men der er også blik for, at det nære sundhedsvæsen, kvaliteten i kommunerne, sammenhængen i patientforløbene og behandlingen tæt på borgerens hjem skal styrkes.
- I Hjerteforeningen har vi fuld forståelse for, at der er behov for en akut, ekstraordinær indsats på kræftområdet, men vi glæder os samtidig over, at også livstruende sygdomme generelt nævnes. For Hjerteforeningen er det vigtigt, at vi ser sundhedsvæsenet samlet set, og vi har store forventninger til struktur- og robusthedskommissionernes arbejde, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
- Men også planerne om en ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, hvor svækkede patienter kan få rådgivning og hjælp til at gå i dialog med det relevante sygehus og vejledning om deres behandlingsforløb og rettigheder, er et positivt tiltag. Vi kender det selv fra vores egen Hjertelinje, hvor hjertepatienter igennem en årrække har kunnet få rådgivning og vejledning i forbindelse med deres hjertesygdom. Det er vores erfaring, at det er en stor hjælp for mennesker, der står i en svær situation, og vi bidrager gerne med viden til udviklingen af patientrådgivningen, siger Anne Kaltoft.
I Hjerteforeningen glæder man sig også over, at ministrene på pressemødet i forbindelse med lanceringen af sundhedspakken satte fokus på social og geografisk ulighed og en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet.
- Dagens sundhedspakke løser dog på ingen måde samlet set de store udfordringer, det danske sundhedsvæsen står over for. Det er af stor vigtighed, at der kontinuerligt er fokus på at få gennemført strukturelle forandringer af og prioriteringer i sundhedsvæsenet, så det bliver muligt at imødegå en demografisk udvikling, hvor vi bliver ældre og ældre og dermed også vil få flere kroniske sygdomme, siger Anne Kaltoft.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkFølg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Byt parasollen ud med en hjertestarter: Lær genoplivning på stranden i uge 294.7.2024 12:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan danskerne bytte badebolden ud med en hjertestarter på badesteder rundt om i landet
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden sender 26 mio. af sted til dansk hjerteforskning27.6.2024 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Der gemmer sig store perspektiver bag syv nye danske hjerteforskningsprojekter, der nu bliver sat i søen. Hjerteforeningen og Børnehjertefonden støtter projekterne med i alt 26 millioner kroner.
Hjerteforeningen efterlyser mod: Politikerne skal tage fat om nældens rod11.6.2024 14:17:17 CEST | Pressemeddelelse
Der er en lang række gode anbefalinger i dagens udspil fra sundhedsstrukturkommissionen. Nu er det politikernes tur til at forhandle om den endelige struktur.
Ny opgørelse: 670.000 danskere har en hjerte-kar-sygdom7.6.2024 09:47:11 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse viser, at hver syvende voksne dansker har en hjerte-kar-sygdom. Det kalder på handling, lyder det fra Hjerteforeningen
Glæde i Hjerteforeningen: H.M. Dronningen fortsætter som protektor30.5.2024 14:32:09 CEST | Pressemeddelelse
H.M. Dronningen fortsætter sit protektorat for Hjerteforeningen, og det vækker stor glæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum