Positive tiltag i dagens sundhedspakke
Hjerteforeningen glæder sig over flere af tiltagene i dagens sundhedspakke.

Med dagens sundhedspakke sætter regeringen et tiltrængt fokus på sundhedsvæsenet. Der afsættes yderligere midler til først og fremmest en ekstraordinær indsats på kræftområdet, men der er også blik for, at det nære sundhedsvæsen, kvaliteten i kommunerne, sammenhængen i patientforløbene og behandlingen tæt på borgerens hjem skal styrkes.
- I Hjerteforeningen har vi fuld forståelse for, at der er behov for en akut, ekstraordinær indsats på kræftområdet, men vi glæder os samtidig over, at også livstruende sygdomme generelt nævnes. For Hjerteforeningen er det vigtigt, at vi ser sundhedsvæsenet samlet set, og vi har store forventninger til struktur- og robusthedskommissionernes arbejde, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
- Men også planerne om en ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, hvor svækkede patienter kan få rådgivning og hjælp til at gå i dialog med det relevante sygehus og vejledning om deres behandlingsforløb og rettigheder, er et positivt tiltag. Vi kender det selv fra vores egen Hjertelinje, hvor hjertepatienter igennem en årrække har kunnet få rådgivning og vejledning i forbindelse med deres hjertesygdom. Det er vores erfaring, at det er en stor hjælp for mennesker, der står i en svær situation, og vi bidrager gerne med viden til udviklingen af patientrådgivningen, siger Anne Kaltoft.
I Hjerteforeningen glæder man sig også over, at ministrene på pressemødet i forbindelse med lanceringen af sundhedspakken satte fokus på social og geografisk ulighed og en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet.
- Dagens sundhedspakke løser dog på ingen måde samlet set de store udfordringer, det danske sundhedsvæsen står over for. Det er af stor vigtighed, at der kontinuerligt er fokus på at få gennemført strukturelle forandringer af og prioriteringer i sundhedsvæsenet, så det bliver muligt at imødegå en demografisk udvikling, hvor vi bliver ældre og ældre og dermed også vil få flere kroniske sygdomme, siger Anne Kaltoft.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkFølg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Mere end 35 mio. kr. indsamlet ved årets Hjertegalla17.9.2023 00:16:57 CEST | Pressemeddelelse
35.730.713 kr. blev lørdag samlet ind til Hjerteforeningen ved årets Hjertegalla på TV 2 Charlie.
Glade hjertebørn fik livsbekræftende oplevelse hos FC København11.9.2023 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen afholdt i samarbejde med FC København, DGI Fodbold og Rigshospitalet i weekenden fodboldskolen Hjertebold på FC Københavns træningsbaner.
Fornuftige anbefalinger fra Robusthedskommissionen11.9.2023 14:10:03 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen hilser de 20 anbefalinger velkommen og håber, at regeringen og Folketinget vil bakke op om dem.
Hverdagens helte hyldes – stem nu på Årets Hjerteredder25.8.2023 16:28:06 CEST | Pressemeddelelse
Fredag blev hverdagens helte fra hele landet hyldet, da Hjerteforeningen inviterede alle dem, som er indstillet til Årets Hjerteredder 2023, til fejring af deres indsats. Tre endeligt nominerede blev udpeget, som man nu kan stemme på frem mod Hjertegalla, der sendes 16. september på TV 2 Charlie.
Salling Fondene donerer 5 mio. kr. til patientstøtteindsats10.8.2023 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en donation på 5 mio. kr. fra Salling Fondene bliver det muligt at fortsætte og styrke den nationale patientstøtteindsats for hjertepatienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum