3F: Skuffende, at Reformkommissionen vil forringe arbejderens vilkår for uddannelse
23.5.2023 11:32:36 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Reformkommissionen er galt på den, når de i deres sidste delrapport skriver, at revalidering skal udfases, fordi borgerne kan få uddannelse via andre ordninger. Ordninger med dårligere vilkår.
”Det er skuffende, at kommissionen lægger op til at aflive ydelser, som kommer faglærte og ufaglærte til gavn. Det ville klæde vores samfund, hvis vi i stedet styrkede de tiltag, som giver dem, der slider mest, bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet,” siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F.
”Det er afgørende, at vores medlemmer kan få tilbuddet om revalidering, altså en ny uddannelse, hvis de kommer ud for en ulykke eller bliver syge, så de ikke kan varetage deres nuværende arbejde. Hvis Reformkommissionens forslag bliver indfaset, kan 3F’s medlemmer risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis de skal gå fra et fuldtidsjob til SU, i stedet for den nuværende revalideringsordning,” siger Lene Krabbe Dahl.
Det er ifølge 3F en forfejlet løsning af udfase revalidering. I stedet burde man bruge det endnu mere til gavn for både borgere og samfundsøkonomien.
”Andre steder i beskæftigelsesindsatsen taler man om livslang læring. Hvorfor så ikke øge brugen af revalidering i stedet for at afskaffe den. Vi skal støtte og uddanne syge og tilskadekomne til at komme i fuldtidsarbejde igen, i stedet for at vente på, at de har brug for varig støtte,” siger Lene Krabbe Dahl.
Surt og sødt i kommissionsrapport
Generelt er det både gode og dårlige elementer i Reformkommissionens rapport. Det er blandt andet positivt, at kommissionen lægger op til at frigøre jobcentrene fra proceskrav og give de ledige rettigheder. Derimod er 3F imod en nedlæggelse af seniorjobordningen. En nedlæggelse, der vil smide vores medlemmer over på ydelser med ringere vilkår.
Dertil er der elementer som IGU-ordningen, hvor der er udfordringer, 3F ser frem til at drøfte ved kommende trepartsforhandlinger.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
