BL: Reformkommissionen har de rigtige løsninger til at få udsatte unge godt på vej

Hvordan når vi de 42.000 af Danmarks unge mellem 15 og 24 år, der er uden for uddannelse eller beskæftigelse. Det er et af omdrejningspunkterne i Reformkommissionens nyeste rapport Nye Reformveje 3, som netop er udkommet.

Ud af de 42.000 unge bor knap en tredjedel i den almene boligsektor. Det svarer til ca. 13.000, som har brug for en hjælpende hånd til at få sat retning på deres fremtid. Hver fjerde af dem bor i et såkaldt udsat boligområde med en boligsocial helhedsplan.

Reformkommissionen peger derfor på den almene boligsektor som en vigtig brik i arbejdet med at bane en farbar vej for udsatte unge, der skal i job eller uddannelse.

Noget af det, kommissionen peger på, der virker er:

Flere borgernære løsninger og lokale partnerskaber

- At der sikres bedre rammer og tydelige incitamenter for lokale partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige aktører herunder civilsamfund og almene boligorganisationer.

- At der etableres flere fremskudte beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder.

- At der etableres flere lommepenge- og fritidsjobsordninger i lokalt samarbejde mellem bl.a. boligorganisationer og kommune.

BL - Danmarks Almene Boliger mener, at der skal igangsættes flere partnerskaber, som er helt tæt på borgeren, hvor man i højere grad inddrager lokale aktører, herunder almene boligorganisationer, civilsamfund og private virksomheder, så effekterne af den kommunale indsats bliver bedre. Det er fx lommepengejob og de fremskudte beskæftigelsesindsatser glimrende eksempler på.

Viceadministrerende direktør, Solveig Råberg Tingey siger:

”I tæt samarbejde med kommuner, foreninger og private virksomheder sikrer indsatser i de boligsociale helhedsplaner, at udsatte børn og unge får samme muligheder som andre unge til at klare sig godt i livet og blive selvforsørgende, når de bliver voksne. Det gør de gennem blandt andet fritidsjob og mentorordninger, der styrker de unges selvværd og motiverer dem til at påbegynde uddannelse eller job. Det samme fine samarbejde mellem kommuner, virksomheder og boligorganisationer gør sig gældende med de fremskudte jobindsatser, hvor udsatte unge får en fremstrakt hånd med jobkonsulenternes fysiske tilstedeværelse i boligområderne”.

Nye investeringstilgange til borgernær velfærd

- At der skabes mulighed for og tilskyndelse til at etablere sociale effektinvesteringer i flere af landets kommuner, og at disse kobles til de eksisterende helhedsplansindsatser.

BL er i gang med flere samarbejder omkring sociale effektinvesteringer i den almene boligsektor og har store forhåbninger om, at det fremadrettet kan supplere de lokale helhedsplansindsatser og bidrage til at løfte de målrettede indsatser mod de mere komplekse problemstillinger i boligområderne, hvor velfærdssamfundets vilde problemer er særligt synlige.

Et eksempel på et sådant samarbejde er en social effektinvestering i Kolding, hvor Landsbyggefonden er gået sammen med Kolding Kommune, den boligsociale helhedsplan Byliv Kolding, der er forankret i flere af byens almene boligorganisationer, Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg som ekstern leverandør.

Viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey siger:

”Forventningen er at flere borgere kommer i arbejde eller uddannelse, og at der skabes bedre trivsel og muligheder – også for deres børn. Lykkes det, så er det en investering, der giver et afkast både på den korte og på den lange bane. Det er en ny måde, vi arbejder på i den almene sektor i tæt samarbejde med kommunerne og med de sociale investeringsfonde – at vi tænker indsatserne sammen og prøver at tænke i investering som noget, der giver en effekt og som kan bygge oven på den stærke platform, vi har i de boligsociale helhedsplaner”.