27 lokale klasser er inviteret til Skole OL-finalen i Børnenes Hovedstad

De seneste uger er der rundt i kommunen blevet dystet i både bueskydning, orienteringsløb, dans, bowling, atletik, cricket, roning og triatlon. Eleverne har kæmpet i fællesskab, heppet og hjulpet hinanden, og nu er vinderklasserne i alle discipliner fundet.
I alt har over 100 klasser deltaget i lokalstævnerne, og til det største lokalstævne var over 800 elever tilmeldt.
De klasser fra Billund Kommune, der er inviteret til Skole OL-finalen, er:
- Orienteringsløb: 4.A og 4.B fra ISB, 5.A fra ISB, 7.B fra ISB
- Roning: 6.B fra Sdr. Omme Skole, 7.C fra Grindsted Vestre Skole, 8.A fra Sdr. Omme Skole, 8.C fra Lynghedeskolen
- Dans: 4.A fra Sdr. Omme Skole, 5.A fra Vorbasse Skole
- Bowling: 4.A fra Vorbasse Skole
- Atletik: 5.C fra Billundskolen, 7.A fra ISB
- Cricket: 5.A og 5.B fra ISB, 6.A fra ISB, 6.C fra Billundskolen
- Triatlon: 7. årgang fra Billundskolen, 8.B fra Billundskolen, 8.A fra ISB, 8.A fra Grindsted Privatskole
- Bueskydning: 5.A fra Grindsted Privatskole, 5.A fra Grindsted Vestre Skole, 5.A fra Sdr. Omme Skole, 6.A og 6.B fra Grindsted Vestre Skole, 6.A fra Sdr. Omme Skole
Der kan komme flere klasser end de nævnte med til finalen, da nogle klasser er så heldige, at de får lov til at komme med på et wildcard, selvom de ikke vandt det lokalstævne, de deltog i.
Lokale foreninger har stået for lokalstævnerne
Lokalstævnerne har ikke kun givet eleverne mulighed for at kvalificere sig til den store Skole OL-finale i Børnenes Hovedstad. Stævnerne har også givet eleverne et indblik i nogle af de sportsgrene, man kan gå til i kommunen.
Det er f.eks. de lokale foreninger Atletikklubben Heden og Hinnum Hut Bueskytteklub, der har stået for lokalstævnerne i atletik og bueskydning. Selvom disciplinerne ikke nødvendigvis er de helt samme, som hvis man gik til sporten til daglig, har eleverne alligevel haft mulighed for at få et indblik i nye sportsmuligheder.
Noget at kæmpe for
Når de lokale klasser til juni skal møde klasser fra resten af landet, kæmper klassen i fællesskab for at vinde i disciplinerne. Det gælder altså ikke om, at man som enkeltperson er den bedste, men at man hjælper sin klasse til sejr. Derfor handler flere discipliner om samarbejde og i nogle discipliner giver det også point, hvis man er god til at heppe på sine klassekammerater.
Det er dog ikke kun æren ved at vinde, som klasserne skal kæmpe om i fællesskab. De dygtigste klasser på hver årgang vinder nemlig både medaljer og en pokal. Pokaler og medaljer til vinderne på de forskellige årgange er allerede landet i Billund Kommune. Hvis man har lyst til at se, hvad børnene bl.a. kæmper om til juni, kan man derfor se pokaler og medaljer udstillet i svingdøren på rådhuset.
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder




Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Grøn trepart tager et stort skridt fremad i Billund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen i Billund Kommune principvedtog tirsdag aften omlægningsplanen for den grønne trepart.
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
