KL: Positivt, at Reformkommissionen er inspireret af praksis
23.5.2023 11:10:46 CEST | KL | Pressemeddelelse
Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har tirsdag fremlagt sin tredje og sidste rapport med anbefalinger – denne gang med fokus på borgere, som har svært ved at finde vej til et stabilt arbejdsliv, fx unge uden hverken uddannelse eller job og voksne, der år efter år bevæger sig rundt mellem diverse forsørgelsesydelser.
Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, kvitterer for det grundige og omfattende arbejde, der ligger bag kommissionens anbefalinger:
”Vi har længe peget på, at borgere med komplekse udfordringer ikke bliver håndteret godt nok i den nuværende indsats. Kommissionen slår fast, at en væsentlig del af løsningen ligger i kommunerne, men det kræver også ændringer af rammerne og partnerskab med andre aktører. Vi er rigtig glade for, at Reformkommissionen bl.a. har fået inspiration til dens anbefalinger ved at besøge en række kommuner og undersøge de gode erfaringer i praksis,” siger udvalgsformanden og fortsætter:
”Den tankegang bør vi kopiere, når vi skal reformere beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har lagt op til. Det er vigtigt med et grundigt forarbejde, hvor vi undersøger, hvilke løsningerne der fungerer og giver gode resultater i praksis. Og så skal det naturligvis gøres inden for nogle friere og mindre bureaukratiske rammer. Vi skal have luget ud i regler og rammer, så vi kan arbejde meget mere helhedsorienteret og på tværs af områderne. Det er dét, der hjælper den enkelte borger.”
Gode bud på, hvordan vi løfter hele området
En del af Reformkommissionens anbefalingerne er rettet mod jobcentrene, som i dag har ansvaret for indsatsen til de ledige, og mange af anbefalingerne handler om at sætte kommuner og jobcentre fri for statslige proceskrav og om at sætte fokus på job som mål og middel for alle. Reformkommissionen understreger også, at anbefalingerne ikke har til hensigt at spare penge i jobcentrene.
Det er rigtig konstruktivt, at kommissionen ser på, hvilke løsninger der fungerer – inden der ses på, hvor der skal spares, siger Peter Rahbæk Juel:
”Reformkommissionen kommer her med en masse gode bud på, hvordan vi får fjernet proceskrav og unødigt bureaukrati, så vi kan løfte hele området. Vi har et fælles ansvar, og hvis vi skal lykkes, nytter det ikke, at vi sætter os for at spare 3 mia. kr., før vi har tænkt igennem, hvordan vi gerne vil indrette fremtidens beskæftigelsesindsats,” siger Peter Rahbæk Juel og kvitterer samtidig for, at Reformkommissionen også peger på, at jobcentrene bør arbejde med færre målgrupper og måle på resultater frem for proceskrav.
Social og beskæftigelse går hånd i hånd
Endelig peger Reformkommissionen på, at beskæftigelsesindsatsen og socialindsatsen skal tænkes endnu mere sammen – det er KL helt enig i:
”Den måde, vi normalt hjælper ledige borgere i arbejde, er ikke nødvendigvis den rette løsning for alle – og slet ikke for de borgere, som vi taler om her. Derfor er vi er nødt til at kunne arbejde på en helt anden måde fremover, hvor vi i langt højere grad ser på hele borgerens livssituation og får mulighed for at kunne tænke sociale indsatser ind på linje med beskæftigelsestiltag. Det er vejen frem,” siger udvalgsformanden.
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
