Danmark er i fare for at miste grebet om en gruppe af de mest udsatte unge, som ikke er en del af et fællesskab på en uddannelsesinstitution, på arbejdsmarkedet eller i civilsamfundet.

Hidtil har velfærdssamfundet ikke formået at aktivere og rumme målgruppen, men civilsamfundet har potentialet til at gøre en forskel for disse unge.

Sådan lyder et af budskaberne i Reformkommissionens tredje og sidste rapport, der tirsdag er offentliggjort med anbefalinger til, hvordan man får udsatte borgere i beskæftigelse.

"Civilsamfundsorganisationer landet over skal sammen med kommuner indgå i partnerskaber om systematisk at bidrage til at hjælpe udsatte unge og voksne," lyder det i rapporten, hvor også "frivillighed, foreningsliv og fællesskab" fremhæves, og den bold er Danmarks Idrætsforbund nu klar til at gribe med en indsats målrettet de anslået 40.000 18-29-årige, der står uden for uddannelses- og arbejdsfællesskabet.

”Det seneste år har vi arbejdet intenst på at udvikle et alternativ eller supplement til de traditionelle jobcentre og andre aktører, der har haft svært ved at aktivere de unge, der står uden for arbejds- og uddannelsesfællesskabet. Alle brikker er endnu ikke på plads, men med Reformkommissionens anbefalinger af civilsamfundet som en afgørende spiller for at lykkes, vil vi gerne markere, at vi er langt med en model, som vi er overbeviste om kan gøre en afgørende forskel for de ledige unge,” siger næstformand i DIF, Frans Hammer.

Idrætten skaber trygge fællesskaber

Med en ny og ambitiøs indsats for de unge melder DIF sig på banen med en model, der er blevet udviklet det seneste år i samarbejde med konsulentbureauet Enact:Lab, der er specialister i at skabe sociale og strukturelle forandringer.

I indsatsen skal det etablerede foreningsliv, kommunerne og en bred vifte af professionelle sportsklubber aktiveres. På tværs af sportsgrene vil disse klubber og idrætsforeninger gå sammen om at tilbyde en ny vej for Danmarks ledige unge, og ambitionen er at lancere indsatsen ultimo 2023, hvorfra indsatsen skal videreudvikles de kommende fire år.

Konkret skal de ledige unge i et tæt samspil med kommunerne visiteres ud i trygge aktivitetsfællesskaber med fokus på at styrke de unges livsduelighed og trivsel. Bag disse aktiviteter står dedikerede idrætsforeninger, organisationer og professionelle sportsklubber, der tilbyder den struktur og rytme, som skal styrke den enkelte til at mestre en forpligtende hverdag, der kan øge beskæftigelsesparatheden.

Derfra matches de unge via ansatte ’brobyggere’ med sportens erhvervsnetværk, der kan sluse de ledige unge ud på arbejdspladser og/eller styrke dem til at komme i uddannelse.

Solid erfaringsbase
Inspirationen til modellen kommer blandt andet fra Veteran Match-indsatsen, hvor DIF Soldaterprojekt sammen med kommuner og professionelle fodbold-, ishockey- og håndboldklubber de seneste tre år har hjulpet skadede veteraner ud i jobforløb via klubbernes erhvervsnetværk. Dette samarbejde med 3F Superligaen, Metal Ligaen og HTH Herreligaen bliver også central i den nye indsats

Yderligere inspirationskilder tæller indsatser som DBU’s ’Fodbold for Fremtiden’, ’FCM Samfund’ og ’Flexfabrikken’, ligesom DIF har høstet værdifuld erfaring fra udlandet. Blandt andet via møder og idéudvekslinger med Premier League-klubberne Liverpool FC, Brentford FC samt den svenske fodboldklub Malmø FF, som har haft stor succes med at hjælpe borgere i job sammen med Malmø Kommune.

Fondsstøtte skal sikre indsats
Indsatsens etablerende fase skal finansieres af en række dedikerede fonde, som er direkte involveret i udviklingsprocessen. Disse fonde, som blandt andre tæller Grundfos Fonden/Poul Due Jensens Fond og Det Obelske Familiefond, skal blandt andet finansiere ansættelsen af decentrale brobyggere, der over hele landet skal agere bindeled mellem DIF, kommune, ledige unge og aktørerne fra idrætsverdenen og erhvervslivet.

”Mange af de unge, som slår sig på uddannelsessystemet, savner et fællesskab, hvor de kan udvikle sig i trygge rammer og danne stærke relationer til andre. Mange sportsklubber gør en prisværdig indsats for at række ud til udsatte unge i det omgivende samfund, men der er potentiale til at løfte både metoder og resultater. Derfor bakker vi op om en mere koordineret indsats for at lykkes med at få udsatte grupper i samfundet med i fællesskabet og ind på arbejdsmarkedet,” siger Kim Nøhr Skibsted, direktør i Grundfos Fonden/Poul Due Jensens Fond, som gennem flere år har støttet inklusionsindsatser i sportens verden.

"Vi er involveret i udviklingen af det nationale initiativ, fordi det kan bidrage til at løse et af vores store komplekse samfundsfundsproblemer. I dag er der unge, som ikke er en del af et fællesskab - hverken gennem uddannelse, arbejde eller fritidsinteresser - og det har store negative konsekvenser for de unges muligheder fremover. Med et konkret fokus på livsduelighed, trivsel og arbejdsfællesskaber kan idrætten potentielt skabe nye livsbaner for udsatte unge," siger John Amund Tønnes, direktør i Det Obelske Familiefond.

Målet er, at indsatsen ved udgangen af en fireårig periode kan forankres permanent på lokalt og nationalt niveau.