Milliarder af mennesker slipper for farlig varme, hvis vi begrænser global opvarmning til 1,5°

Studiet fremhæver således det enorme potentiale, som en resolut klimapolitik vil have for at begrænse de menneskelige omkostninger og uligheder ved klimaændringer.

En mere etisk beregning

Bag studiet”Quantifying the Human Cost of Global Warming” er forskere fra Global Systems Institute, University of Exeter i forbindelse med forskernetværket Earth Commission og Nanjing University – med bidrag fra forskere i Tyskland, Østrig, USA, Holland og altså Danmark.

"Omkostningerne ved global opvarmning udtrykkes ofte i økonomiske termer, men vores undersøgelse fremhæver de fænomenale menneskelige omkostninger ved ikke at tackle klimakrisen," siger professor Tim Lenton, direktør for Global Systems Institute ved University of Exeter.

"…hvad er den menneskelige omkostning ved klimaforandringer, og hvem betaler den? Eksisterende skøn plejer at være udtrykt i penge, plejer at vægte virkningerne på de rige mere end virkningerne på de fattige (fordi de rige har flere penge at miste), og plejer at sætte større værdi på dem, der lever nu, end på dem, der lever i fremtiden (fordi fremtidige skader skal diskonteres). Ud fra et lighedsstandpunkt er dette uetisk – når liv eller sundhed står på spil, bør alle mennesker betragtes som lige, uanset om de er rige eller fattige, er i live eller endnu ikke er født." (Citat fra indledningen af den videnskabelige artikel)

Undersøgelsen viser, at 3,5 gennemsnitlige globale borgere – eller kun 1,2 amerikanske borgere – i løbet af deres liv udleder så store mængder drivhusgasser, at det udsætter én fremtidig person for farlig varme. Det understreger uligheden i klimakrisen, for disse fremtidige varmeudsatte mennesker vil bo på steder, der i dag udleder halvt så meget som det globale gennemsnit.

Menneskenes klima-nicher

Forskningen tager udgangspunkt i, at mennesker de sidste 6000 år konsekvent har koncentreret sig under klimatiske betingelser, sådan at befolkningstætheden topper i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 13 °C, med en mindre top ved ca. 27 °C (hvor der er monsunklima, især i Sydasien). Koncentrationen af afgrøder, husdyr og velstand følger mønstret – om end BNP topper ved de 13 °C. Denne hidtil rimeligt stabile statistiske sammenhæng mellem mennesker og klimaet kan beskrives som menneskets klimatiske niche, og jo mere forholdene afviger fra dens kerne, jo mere vil menneskers livskår komme under pres.

Selvom mindre end 1% af menneskeheden i øjeblikket bor på steder med farlig varme, viser undersøgelsen, at klimaændringer allerede har sat 9% af den globale befolkning (mere end 600 millioner mennesker) uden for nichen.

"De fleste af disse mennesker boede tæt på nichens kølige 13-graders top, men bor nu mellem de to toppe. Der er ikke farligt varmt, men områderne har tendens til at blive meget tørrere og har historisk set ikke understøttet tætte menneskelige befolkninger," siger professor Chi Xu fra universitetet i Nanjing.

Og, supplerer Jens-Christian Svenning:

"Selv med moderat fremtidig opvarmning ser tallene særdeles dystre ud. I 2090 risikerer 40% af Jordens befolkning at blive efterladt uden for menneskets historiske klimaniche ved 2,7 °C global opvarmning, og et flertal af de mennesker vil blive endda udsat for farlig varme”.

Farlige temperaturer rammer de svageste

Forskernes liste over de problemer, som farlig varme sætter os i, er omfattende:

Øget dødelighed, nedsat arbejdsproduktivitet, nedsat kognitiv ydeevne, nedsat læring, graviditetsproblemer, nedsat afgrødeudbytte, øget konflikt og spredning af smitsomme sygdomme.

”Og oven i det kommer indirekte effekter via klimastress og potentielle nedbrud af økosystemer, både naturlige og i landbrug, f.eks. via kæmpebrande og udtørring, i tilgift til direkte varmestress,” pointerer Jens-Christian Svenning.

Mens nogle køligere steder kan blive mere beboelige på grund af klimaændringer, forventes befolkningstilvæksten at være højest på steder med risiko for farlig varme, især Indien og Nigeria.

• Eksponeringen for farlig varme begynder at stige dramatisk ved 1,2 °C (lige over den nuværende globale opvarmning) og stiger med ca. 140 millioner for hver 0,1 °C yderligere opvarmning.
• Hvis vi antager en fremtidig befolkning på 9,5 milliarder mennesker, vil Indien have den største befolkning udsat for 2,7 °C global opvarmning – mere end 600 millioner – i 2100. Ved 1,5 °C vil dette tal kun være omkring 90 millioner.
• Nigeria vil have den næststørste varmeudsatte befolkning, mere end 300 millioner – ved 2,7 ° C global opvarmning. Ved en opvarmning på 1,5 °C vil det være mindre end 40 millioner.
• Indien og Nigeria viser allerede "hotspots" af farlige temperaturer.
• Ved 2,7 °C vil næsten 100 % af nogle lande, herunder Burkina Faso og Mali, være farligt varme for mennesker. Brasilien vil have det største landområde udsat for farlig varme ved 2,7 ° C, men næsten intet område ved 1,5 ° C. Australien og Indien vil også opleve massive stigninger i det udsatte areal.