Norlys advarer: Svindlere misbruger logo på falsk hjemmeside
![](/data/images/00555/12473f18-20c6-46d7-b5d6-0e0276e11872-w_720.jpg)
En falsk hjemmeside forsøger i disse dage at lokke danskere til at afgive deres kreditkortoplysninger ved at udgive sig for at være Norlys. Det er en velkendt form for it-kriminalitet kaldet phishing.
Svindlerne har, efter Norlys i sidste uge faktisk lancerede en konkurrence på Facebook, kontaktet flere af Norlys’ følgere, der har deltaget i den rigtige konkurrence og opfordret dem til at klikke sig ind på den falske hjemmeside for at få præmien.
Følger de linket til hjemmesiden, mødes de blandt andet af Norlys’ logo og beskeden om, at de har vundet konkurrencen.
”Vi har brug for dine personlige data for at validere præmien, og vi bruger kreditkort som gyldig information til at bekræfte dine personlige data. Dit kreditkort er kun påkrævet for betalingsmetoden, så du kan registrere dig på vores side, før du kan modtage præmien,” står der blandt andet på hjemmesiden.
Skulle man have modtaget sådan en besked på Facebook og er stødt på hjemmesiden, skal man ikke videregive ens kontooplysninger.
- Vi vil aldrig bede folk om at dele deres kontooplysninger med os for at deltage i en konkurrence. Har man modtaget sådan en henvendelse på Facebook, skal man rapportere det til Facebook og slette beskeden, siger Ken Bonefeld, der er it-sikkerhedschef i Norlys.
Norlys har også anmeldt misbruget til Meta, der driver Facebook.
Forkert webadresse
Kigger man grundigt på den falske hjemmeside, er der flere elementer – udover opfordringen til at videregive ens kontooplysninger – der afslører, at det ikke er Norlys, der står bag den.
I teksterne på hjemmesiderne er der for eksempel flere sproglige fejl, og derudover står der et forkert navn i hjemmesidens adressefelt. Havde det været Norlys, der var afsender, ville den have heddet www.norlys.dk.
- Svindlere bruger i stor stil phishing til at franarre folk deres oplysninger, og vi oplever desværre af og til at Norlys’ navn og logo misbruges i phishing sms’er eller mails. Det er dog første gang, at vi ser en falsk hjemmeside. Jeg vil gerne opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links eller videregiver deres oplysninger, uanset om det er på Facebook eller i mails og sms’er, siger Ken Bonefeld.
Se et eksempel på, hvordan den falske hjemmeside ser ud blandt de vedhæftede billeder.
Kontakter
Thomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys Vækstpulje gav 17 millioner kroner til klimaforbedringer og energirenoveringer i 202322.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år støttede Norlys Vækstpulje 208 projekter med fokus på energirenovering eller -optimering med i alt 17 millioner kroner. Puljen er nu åben for ansøgninger til årets tredje og sidste ansøgningsrunde.
Hjørnespark, boldbesiddelse og afslutninger: Norlys’ tv-kunder kan nu følge livestatistik under alle Superliga-kampe19.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys har netop lanceret en ny funktion, der gør det muligt for kunderne at få det fulde billede af kampene ved hjælp af livestatistik integreret i Norlys Play.
Lokale og grønne initiativer får mere end 16 millioner kroner i støtte fra Norlys Vækstpulje17.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje støtter i årets anden uddelingsrunde 148 lokale projekter og initiativer med 16,4 mio. kroner.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
Nu kan du handle, mens du lader bilen op: Ny aftale mellem Norlys og Dagrofa føjer hundredvis af ladepunkter til Danmarkskortet15.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys og Dagrofa har indgået en aftale, der betyder, at Norlys opsætter ladestandere ved en lang række af koncernens forretninger, hvilket gør livet lettere for handlende elbilister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum