Elbilerne fylder mere i EU-bilsalget

Væksten i EU-bilsalget har fortsat igennem månederne i 2023. Fra januar til april 2023 gik bilmarkedet i EU frem med 17,8 procent. I absolutte tal betød det, at antallet af solgte biler i EU fra januar til april i år er nået op på 3,5 millioner. Markedet har dermed bevæget sig opad med pæn vækst. Dog er bilsalget stadig mindre end det var i 2019, hvor der var meget aktivitet på det europæiske bilmarked. Sammenlignes perioden januar til april 2023 med samme periode i 2019, så er markedet i år 22,8 procent under.
Blandt de fire store primære EU-markeder, var det Spanien, der havde den største fremgang i perioden fra januar til april 2023. Her havde Spanien en vækst på 33,7 procent. Spanien er i perioden efterfulgt af Italien (26,9 procent), Frankrig (16,7 procent) og Tyskland (7,9 procent).
”Det er glædeligt, at markedet for biler i EU er i bedring. Markedet er ikke på niveau med 2019, men væksten fortsætter lige nu måned efter måned, hvilket er positivt. Der er dog fortsat udfordringer for bilmarkedet, herunder usikkerhed, der stadig fylder en del hos forbrugerne,” siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.
Drivmiddelfordelingen i EU
I april var der en markant fremgang til elbilerne, som øgede deres markedsandel fra 9,1 procent til 11,8 procent. Hybridbilerne har indtaget en solid andenplads med 24,8 procent af salget, mens førstepladsen stadig udgøres af benzinbilerne, der havde en markedsandel på 38,2 procent i april.
Elbilerne havde i april måned en signifikant stigning på 51,9 procent, og opnåede derved 94.561 nyregistrerede enheder. Elbilerne opnåede dermed en markedsandel på 11,8 procent i april. Elbilerne er generelt i vækst i EU, hvor de fleste markeder kunne præsentere to- og trecifrede procentvise stigninger. De to største markeder, Frankrig og Tyskland, kunne præsentere vækstrater på henholdsvis 34,8 og 34,1 procent. Ser man på året, svarede fremgangen i elbilsalget til en kumulativ stigning på 45,1 procent. I absolutte tal var det 415.579 solgte elbiler i de første fire måneder af 2023.
Hybridbilerne (HEV) fortsatte fremgangen ind i april måned. Salget steg med 22,7 procent og resulterede i 199.407 nyregistreringer. Denne vækst skal primært forklares med de store fremgange, der var på EU's fire nøglemarkeder. Tysklands registreringstal voksede med 35,9 procent, Frankrigs med 28,6 procent, Italiens med 28,3 procent og Spaniens med 14,4 procent. Stigningen gav hybridbilerne en andenplads med en markedsandel i april på 24,8 procent. Sammenlignet med april forrige år, hvor markedsandelen var på 23,7 procent, var der tale om en fremgang på 1,1 procentpoint. Plug-in hybridernes (PHEV) fremgang fra marts fortsatte ikke ind i april. Der var i april en nedgang i salget på 5,5 procent, hvor salget faldt markant i Tyskland. Her havde man i april et fald på hele 45,7 procent. Nedgangen i salget gjorde at plug-in hybridernes markedsandel faldt - fra 9,2 procent i april sidste år til 7,4 procent i april 2023.
Benzinbilerne i EU havde en solid april måned. Salget steg med 17,3 procent og nåede op på 306.757 nyregistrerede biler. Månedens salg gav en markedsandel på 38,2 procent til benzinbilerne. Væksten på benzinbilsmarkedet var hovedsageligt drevet af gode resultater på de fire store primære EU-markeder, hvor særligt Italien og Frankrig havde store fremgange på henholdsvis 39,3 og 31,3 procent. Fra januar til april nåede benzinsalget i EU op på næsten 1,3 millioner nye biler, hvilket udgør en stigning på 18,3 procent, når man sammenligner med samme periode sidste år. EU-markedet for dieselbiler forholdte sig stabilt i april, hvor man havde en minimal udvikling på 0,03 procent. Udviklingen var minimal til trods for stærke resultater i to af de primære markeder, hvor Italien havde en anseelig vækst på 21,5 procent og Tyskland på 2,4 procent. Dieselbilernes markedsandel faldt i april til 14,7 procent. I april forrige år var den på 17,2 procent, og der var dermed et fald i markedsandelen på 2,5 procentpoint.
Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold, tal og statistikker bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører, ACEA
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Billeder
Links
Information om Mobility Denmark
Mobility Denmark repræsenterer bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, samt finansierings- og leasingselskaber.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Gode råd til køreferie i elbil3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilien? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
4 ud af 5 nye personbiler til private i første halvår kørte på el1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede personbiler lå i første halvår lige over sidste års niveau. Samtidig er elbilerne blevet mere populære i 2025, og mere end 80 procent af nye personbiler til private kørte på el i årets første 6 måneder.
Forsigtig fremgang for bilsalg i EU25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var en lille fremgang at spore i antallet af nyregistrerede personbiler i EU i maj 2025. Andelen af elbiler blandt nye biler er fortsat beskeden, men vokser.
Fremgang i Nordens bilsalg, men usikkerhed lurer i Danmark17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nordiske nyregistreringstal viste pæn fremgang i maj, særligt i Danmark og Norge. I Danmark skaber forhandlingerne om bilafgifterne dog usikkerhed for de kommende måneders salg.
Fremgang i nyregistreringer af biler i maj – men ordreindgangen bremser op1.6.2025 06:57:56 CEST | Pressemeddelelse
Bilmarkedet viste gode takter i maj med flere nyregistreringer end sidste år. Men usikkerhed om fremtidens afgifter skaber tilbageholdenhed hos forbrugerne – og det mærker bilforhandlerne allerede. Mobility Denmark glæder sig over, at skatteministeren har varslet forhandlinger med Folketingets partier inden sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum