Miljøminister udpeger ny bestyrelsesformand for Nationalpark Vadehavet
22.5.2023 12:00:00 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Som bestyrelsesformand for Nationalpark Vadehavet skal Flemming Just være med til at udvikle Danmarks største nationalpark, som rummer 1.459 kvadratkilometer storslået natur til vands og lands.
Flemming Just er direktør for Sydvestjyske Museer og har tidligere været professor i samtidshistorie og leder af flere samfundsvidenskabelige institutter ved SDU’s campus i Esbjerg. Han er dr.phil. og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Flemming Just har et stort lokalt kendskab til nationalparken, da han er bosat i Ribe, og i de seneste par årtier har været involveret i projekter relateret til Vadehavet. Han er således af Miljøministeriet udpeget til at sidde i en trilateral Vadehavskomite sammen med kolleger fra Tyskland og Holland.
- Nationalpark Vadehavet har storslået natur, som byder på unikke naturoplevelser for store som små. Der er blandt andet mulighed for at spotte en gråsæl, plukke stillehavsøsters eller gå en tur i det foranderlige landskab, som er skabt af tidevandet og bølgerne. Jeg er glad for, at Flemming Just med sit lokale kendskab til området og store erfaring har takket ja til formandsposten, siger miljøminister Magnus Heunicke.
-Jeg takker samtidig den afgående formand Janne Liburd for det gode arbejde de seneste otte år, fortsætter miljøministeren.
Flemming Just har stor bestyrelseserfaring, da han gennem årene har haft en række bestyrelsesposter bl.a. som formand for Organisationen Danske Museer, formand for Ribe Kunstmuseum, formand for Esbjerg Gymnasium og næstformand for Business Esbjerg.
-Jeg er meget glad for ministerens udpegning, og jeg ser frem til at tage fat på arbejdsopgaverne sammen med bestyrelsen, sekretariatet og de mange samarbejdspartnere. Nationalpark Vadehavet byder på enestående natur- og kulturoplevelser, som vi skal udvikle og værne om, siger Flemming Just.
Flemming Just tiltræder som bestyrelsesformand for funktionsperioden den 1. juni 2023 til den 31. maj 2027.
Fakta:
- Nationalpark Vadehavet blev indviet 16. oktober 2010.
- Nationalparken er Danmarks største med sin 1.459 kvadratkilometer, hvoraf landarealet udgør 300 kvadratkilometer.
- Vadehavet er udpeget til UNESCO Verdensarv.
Kontakter
Presserådgiver Malena Chandrasekaran, Miljøministeriet, tlf. 21 72 53 93.
Information om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
377 ekstra hektar til mere vild natur20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre naturnationalparker Harrild Hede, Draved og Mols Bjerge kan nu udvides med i alt ca. 377 hektar jord. Det giver mulighed for mere vild natur, bedre levesteder for dyr og planter og flere muligheder for friluftsliv og oplevelser i naturen.
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
