SMV’er halter langt efter de store virksomheder på bæredygtighedsområdet. Det skal nyt initiativ fra erhvervshusene lave om på
Initiativet Bæredygtige Værdikæder skal hjælpe SMV’erne med at forstå og leve op til de mange rapporteringskrav til bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd.

Den 1. januar 2025 træder CSRD-direktivet i kraft for virksomheder med mere end 500 ansatte og 1. januar 2026 for virksomheder med mere end 250. Direktivet stiller strenge krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og vil også have en indvirkning på den øvrige værdikæde som fx underleverandører – og dermed også på de små og mellemstore virksomheder. Det oplever mange SMV’er allerede nu i form af omfattende spørgeskemaer fra deres kunder om alt lige fra ledelse og menneskerettigheder til miljøpåvirkning og antikorruption.
Gennem et sparringsforløb med et af Danmarks seks regionale erhvervshuse hjælper Bæredygtige Værdikæder virksomhederne med at forstå og leve op til kravene og styrke deres evne til at arbejde med due diligence for bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. Susanne Krogh Petersen, projektleder for Bæredygtige Værdikæder og senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden forklarer:
”Først og fremmest skal virksomhederne have styr på deres egen data, så de er i stand til at give deres kunder den efterspurgte information. Og det betyder, at virksomhederne skal se på deres egen leverandørkæde. Det er nyt for mange mindre virksomheder, og det kan være svært at vurdere, hvornår informationen er tilstrækkelig.”
Seks enkle skridt til ansvarlig virksomhedsadfærd
Igennem Bæredygtige Værdikæder arbejder virksomhederne bl.a. med modellen ”De Seks Skridt”, som oprindeligt er beskrevet i OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, og som også er den metode, flere af de store virksomheder arbejder efter. Processen hjælper virksomhederne med at sikre, at produktionen som minimum overholder menneskerettigheder og miljølovgivning:
”Kravene til bæredygtighedsrapportering, eller due diligence som det også kaldes, kan for mange særligt små virksomheder virke som endnu en papirtiger. Men faktisk kan det være et stærkt redskab til at tage et fælles ansvar i forhold til at gøre en forskel for både mennesker og miljø. Derudover giver arbejdet med rapportering også indsigt i egne praksisser. Og har virksomhederne styr på arbejdsforhold og CO2-aftryk, har de mulighed for at handle rettidigt og dermed undgå potentielle omsætningstab," slutter Susanne Krogh Petersen.
Nøgleord
Kontakter
Pernille LarsenPresseansvarlig
Tlf:+45 61 88 56 16pla@ehhs.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Hovedstaden
I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 små- og mellemstore virksomheder med at skabe vækst og styrke deres udviklingspotentiale gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Vi hjælper virksomhederne med omstilling inden for fx bæredygtighed, internationalisering, digitalisering og innovation, som er nødvendig for at styrke deres konkurrenceevne og forretningsmuligheder både lokalt og globalt. Læs mere på www.ehhs.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Skou Gruppen vil gøre en større forskel med bæredygtighed10.7.2023 12:28:22 CEST | Pressemeddelelse
For tømrervirksomheden Skou Gruppen handler bæredygtighed ikke kun om klimaaftryk men i lige så høj grad om social ansvarlighed. Men hvordan prioriterer man sine bæredygtighedsindsatser, og hvilke lovmæssige krav skal der tages hensyn til? Det fik virksomheden sparring om af Erhvervshus Hovedstaden.
Nye maskiner og robot sætter skub i AH Finmekaniks eksportdrømme29.6.2023 12:57:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske AH Finmekanik i Fredensborg har gennem 30 år specialiseret sig i at producere stålelementer til bl.a. medicinalindustrien. Virksomheden, der i dag beskæftiger 9 medarbejdere, har i de sidste 4 år investeret i nye højteknologiske maskiner og øget både produktionen og indtjeningen. Sidste skud på stammen, hvad angår nyindkøbte avancerede maskiner, er virksomhedens første robot – en såkaldt KUKA-robot. Den kan håndtere finmekaniske emner døgnet rundt uden tilstedeværelse af medarbejdere.
CPH Steel fik hjælp til bedre ledelse26.6.2023 14:42:13 CEST | Pressemeddelelse
Væksten i CPH Steel A/S er øget med 10 procent hvert år gennem organisk vækst siden etableringen i 2007, og ambitionerne er fortsat høje. Det kræver god ledelse, og igennem årene har direktør Morten Rosenberg fået sparring om netop ledelse af Erhvervshus Hovedstaden.
ZenzeTech har fart på med at få godkendt intelligent indlægssål til parkinsonpatienter23.6.2023 12:30:11 CEST | Pressemeddelelse
Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden om vision, strategi og go-to-market-plan samt deltagelse i accelerationsforløbet Sund Vækst har Zenzetech bl.a. fået indsigt i og redskaber til at samarbejde med og sælge til kommuner og regioner.
Omsætningen blandt hovedstadsregionens virksomheder falder – men forventningen til hele 2023 er højere end nogensinde før20.6.2023 10:06:27 CEST | Pressemeddelelse
Inflation er den altdominerende faktor, mens energikrisen betyder langt mindre end i 2022. Det viser Erhvervshus Hovedstadens Virksomhedsundersøgelse 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum