Kulturelle trusler kan føre til voldelig ekstremisme

Der er en stigende forekomst af voldelig ekstremisme i disse år. Tendensen udgør en global trussel mod international fred og sikkerhed. Men hvordan ender mennesker egentlig som voldelige ekstremister?

Det har et internationalt forskerhold belyst gennem seks undersøgelser. Studiet understreger, at den voldelige ekstremisme i vid udstrækning vokser ud af en oplevelse af at være kulturelt truet. Det gælder især personer med specifikke personlighedstræk.

”Muhammedtegningerne er et af mange eksempler på, at oplevelsen af en kulturel trussel kan føre til voldelig ekstremisme og fremme sort-hvid tænkning,” fortæller Milan Obaidi, lektor ved Institut for Psykologi.

Han står i spidsen for forskningsprojektet, der bygger på store mængder befolkningsdata fra Danmark, Frankrig, Pakistan og Afghanistan. I studiet indgår desuden data om muslimer fra over 20 lande.

Søger definitive svar og løsninger

Forskerne har særligt fokuseret på jihadistisk ekstremisme. Det er der flere grunde til.

”For det første er lande som Afghanistan og Pakistan stærkt ramt af terrorisme, men der er begrænset psykologisk forskning i årsagerne til den voldelige ekstremisme blandt ikke-vestlige befolkninger,” siger Milan Obaidi og fortsætter:

”For det andet har terrorister, der hævder at handle i islams navn, givet næring til udbredt frygt og mistænksomhed over for muslimer og den islamiske tro. Det har ført til skadelige stereotyper og kædet jihadistisk ekstremisme sammen med islamiske værdier.”

Milan Obaidi fremhæver menneskets behov for at opnå definitive svar og løsninger på komplekse problemer som en central forklaring på, at en oplevelse af at være kulturelt truet kan føre til ekstremistisk adfærd. Det psykologiske fænomen kaldes ’Need for Cognitive Closure’ (’Behov for kognitiv afslutning’) – NFC.

”NFC er knyttet til vores higen efter struktur, forudsigelighed og beslutsomhed. Personer med et højt NFC-niveau har en tendens til at finde relative værdier ubehagelige og holder sig til sort-hvide, autoritære og dogmatiske overbevisninger,” forklarer han og uddyber:

”Ekstremistiske grupper kan imødekomme behovet for afklaring ved at tilbyde en simplificeret, sort-hvid fortælling om verden og en løsning på de opfattede trusler. Her kan vold og terrorisme præsenteres som de eneste løsninger på de kulturelle trusler”.

Kan opstå i alle kulturer

Ifølge Milan Obaidi er NFC en psykologisk mekanisme, der bor i mennesker på tværs af grupper og kulturer.

”Vi vil kunne finde de samme resultater i andre ekstremistiske miljøer, der er drevet af trusselsbilleder. Det kan være vestlige højreekstremister, der opfatter deres status, magt og gruppedominans som truet af minoriteter og indvandring,” nævner han.

Milan Obaidi håber, at studiet både kan skabe kendskab til processerne bag den voldelige ekstremisme og også kan bidrage til at begrænse udbredelsen den.

”Det vil være oplagt at oplyse om, hvordan f.eks. sprogbrug kan opleves som en kulturel trussel –med henblik på at gøre risikogrupper mindre eksponerede for det, de oplever som truende. Samtidig understreger vores resultater, at der er behov for mere konstruktiv dialog, hvor definitive svar og løsninger ikke får lov til at dominere,” slutter han.

Studiet hedder “Cultural Threat Perception and the Role of Cognitive Closure in Violent Extremism” og er udgivet I det videnskabelige tidsskrift PNAS. Læs studiet her.