Udvikling vendt: Nu stiger antallet af ladepunkter hurtigere end stigningen i antallet af el- og plug-in-hybridbiler
Der er for alvor fart på antallet af offentligt tilgængelige ladestandere på tværs af landet. Alene i første kvartal af 2023 er der blevet etableret 1.910 nye ladepunkter i Danmark, hvilket svarer til en stigning på 21 procent i forhold til sidste kvartal af 2022.
- Ladestandere er den bedste medicin mod rækkeviddeangst, og med udviklingen i antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter kan elbilisterne roligt tage på langfart. Der er gode flotte tal både i de store bykommuner, men også i landkommunerne, hvilket er med til at binde Danmark bedre sammen. Langt de fleste lader derhjemme, og målet er, at man som elbilejer også kan lade på farten uden at køre en omvej eller vente på opladning. Med den her udvikling er vi tæt på, at det er en realitet, siger transportminister Thomas Danielsen.
De nye tal viser, at udviklingen i offentligt tilgængelige ladepunker har overhalet udviklingen i antallet af grønne biler, så der nu er flere ladepunker per elbil end tidligere. Udviklingen betyder dermed, at der nu er blevet mindre rift om den enkelte ladestander. Siden september 2022 er antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter steget forholdsvist mere end antallet af elbiler. Hvor der i september 2022 var knap 14 elbiler per ladepunkt, var der i marts 2023 godt 11 elbiler per ladepunkt. Dermed er danskernes tilgængelighed til offentlige ladepunkter stedet med ca. 16 procent.
Ser man nærmere på tallene for, hvor antallet af ladestandere per 1000 indbyggere er højst er det ikke kun storbyerne, der er langt fremme. Fanø Kommune indtager førstepladsen, der er efterfulgt af Frederiksberg på en andenplads, hvorefter Tårnby, København og Ærø indtager de efterfølgende tre pladser i top-5.
- Kommunerne har meget forskellige behov, og derfor er det også godt at se, at de kaster sig over opgaven. På Frederiksberg handler det om at få offentlige ladepunkter, så dem, der bor i lejlighed har et sted at lade. Fanø skal sørge for, at turisterne ikke løber tør. Og fra statens side skal vi sørge for, at der er lynladere langs hovedvejene – i sidste uge har vi netop åbent Danmarks største ladepark ved Tappernøje, siger transportminister Thomas Danielsen.
Nøgleord
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
22 til- og frakørsler på motorvejsnettet ombygges til dobbelttrailerkørsel17.9.2025 15:58:10 CEST | Pressemeddelelse
22 til- og frakørsler ombygges, så det bliver muligt at køre med de såkaldte dobbelttrailervogntog; lastbiler der kører med to sættevogne, og dermed er større og tungere end gennemsnittet.
Regelforenkling for sælgere og værksteder17.9.2025 15:55:11 CEST | Pressemeddelelse
Fremover er det nemmere for lastbilforhandlere og -mekanikere at hente og levere lastbiler for deres kunder, da de ikke længere skal have kvalifikationsuddannelsesbevis.
Millioner til bedre sikkerhed ved perronovergange15.9.2025 07:00:40 CEST | Pressemeddelelse
En samlet forligskreds bakker nu op om at tildele midler til at øge sikkerheden ved perronovergange ved Tjæreborg, Holsted, Vamdrup og Kauslunde stationer. Samtidig gøres den midlertidige perronovergang ved Lindholm permanent.
Nu kommer der nødspor på Vestmotorvejen4.9.2025 07:02:56 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Infrastrukturplan 2035 skal der etableres nødspor på E20 mellem Korsør og Vemmelev. Når vejudvidelsen er færdig, forbedrer projektet trafiksikkerheden og gør strækningen mindre sårbar for hændelser.
Rute 15 mellem Bale og Tåstrup har udsigt til fuld udbygning4.9.2025 07:02:07 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre fremkommeligheden på Djursland skal rute 15 udvides til en 2+1 vej mellem Bale og Tåstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum