Sex & Samfund vil sætte samtalen om abort fri med ny bog og digital platform
Den 24. maj er det 50 år siden, at Folketinget vedtog abortloven, som gav kvinder ret til fri og sikker abort i Danmark. Men ifølge aktivist Laura Kristensen, som selv fik foretaget en abort i 2016, er samtalen om emnet stadig ikke fri. Derfor har hun indsamlet 50 personlige fortællinger om provokerede aborter til bogen ’Abortfortællinger’, som udkommer på onsdag med støtte fra Sex & Samfund.
”Det var først, da jeg begyndte at tale med andre, der også havde fået en provokeret abort, at mine tanker og følelser omkring min egen abort faldt på plads. Jeg fik et sprog for, hvad der var sket, og blev klar over, at det ikke kun handlede om en kropslig oplevelse. Selv 50 år efter at retten til fri abort blev vedtaget, eksisterer der fortsat et tabu, som fastholder en unuanceret samtale om abort. Dét er bogen en reaktion på,” siger Laura Kreutzfeldt Kristensen, der er initiativtager til bogen ’Abortfortællinger’ og har brugt de sidste tre år på at indsamle fortællingerne.
Selvom der hvert år foretages mere end 12.000 aborter i Danmark, mener Sex & Samfund også, at der tales for lidt om det. Derfor støtter organisationen bogen, som er en del af et større fælles initiativ med Laura Kreutzfeldt Kristensen, der skal sætte samtalen om abort fri. I den forbindelse lancerer Sex & Samfund i dag en digital platform, hvor kvinder, som har valgt at få foretaget en abort, kan dele deres egne oplevelser.
”Kvinders oplevelse af abort er forskellige. For nogle er beslutningen oplagt og afklaret. For andre er det er en meget svær beslutning. Oplevelsen med selve aborten kan også være meget forskellig fra kvinde til kvinde. Vores erfaring er dog, at de fleste oplever, at de mangler nogen at tale med. Ikke kun under forløbet, men også efter. For mange oplever, at der stadig er tavs skam og et tabu forbundet med det at få en abort. Det bør ikke være sådan. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor man kan dele sin beslutning og oplevelse, med dem, som man ønsker, uden at bekymre sig om skam og skyld. Med bogen og platformen håber vi at kunne starte denne kulturforandring – for når vi styrker samtalen om fri abort, styrker vi samtidigt den frihedsrettighed, som fri abort er og møder kvinderne med den omsorg og opbakning, som de måtte have brug for,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex & Samfund.
Kontakter
Pernille Buch
Tlf:29714222pb@sexogsamfund.dkLinks
Information om Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Tilbagegang i klamydia blandt danske unge – se hvor udbredt sygdommen er i din kommune26.11.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med kedelige rekorder er antallet af påviste klamydiatilfælde faldet blandt danske unge. Men med over 24.000 tilfælde i 2024 er klamydia fortsat den mest udbredte sexsygdom i Danmark. Den lave testrate – særligt blandt unge mænd – skaber bekymring om et mørketal.
Danske unge har generelt meget sex - og god sex, viser Sex & Samfunds nye undersøgelse6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Danmark har generelt et positivt forhold til sex og samtykke. De har ikke mindre sex end tidligere, og de fleste oplever at have et godt sexliv. Når de søger viden om sex, vægtes chatbots lavt og seksualundervisning højt. Men for mange har stadig ikke nogen at tale med om sex, for mange får ikke tilstrækkelig seksualundervisning og for mange anvender usikre præventionsformer. Det viser Sex & Samfunds nye ungeundersøgelse SexLiv 2025.
Massiv investering: Flere unge skal have en tryg og sikker start på sexlivet3.9.2025 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordea-fonden støtter Sex & Samfunds nye landsdækkende indsats for styrkelse af seksuel sundhed og trivsel for unge med knap 10 millioner kroner.
Ny nordisk alliance for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordiske civilsamfundsorganisationer går sammen for at beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder – globalt og nationalt.
Sex & Samfund styrker abortrådgivningen – ingen skal stå alene27.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni 2025 træder Danmarks nye abortlov i kraft – og samtidigt styrker Sex & Samfund rådgivningen til unge, der er blevet gravide. Rådgivningen til de unges forældre styrkes ligeledes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
