På flugt fra krig i Sudan til ekstrem fattigdom i Sydsudan
19.5.2023 08:42:27 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Den væbnede konflikt i Sudan har tvunget 1 million mennesker til at forlade deres hjem og søge sikkerhed andre steder i Sudan eller i nabolandene. Folkekirkens Nødhjælp støtter mennesker på flugt med 3 millioner kroner til et flygtningemodtagecenter, husly, myggenet, måtter og uddeling af kontanter.
Nabolandene Etiopien og Sydsudan kæmper i forvejen for at brødføde deres befolkninger. Sydsudan ligger nederst på det såkaldte Human Development Index som det land i verden med de vanskeligste levevilkår målt på indkomst, uddannelse og levetid.
”At mennesker flygter fra krig i Sudan til ekstrem fattigdom i Sydsudan understreger, hvor desperat situationen er. Der er behov for at hjælpe både inde i Sudan og i de nabolande, som netop nu modtager hundredvis af flygtninge hver eneste dag,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Nødhjælpsorganisationen er i forvejen til stede i Sudan, Sydsudan og Etiopien og er derfor i stand til at stille nødhjælp til rådighed for mennesker på flugt. Samtidig støtter organisationen de værtssamfund, der tager imod flygtningene.
I Sudan fortsætter kampene og derfor forventes det, at antallet af flygtninge til nabolandene vil stige de kommende uger, og at også antallet af internt fordrevne vil øges.
”I Sudan støtter vi de små lokale organisationer og aktivister, der lige nu er de vigtigste og mange steder de eneste, der kan hjælpe folk i desperat nød,” siger Nils Carstensen, humanitær rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp med særlig viden om Sudan.
Den 15. april udbrød kampe mellem den sudanesiske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces i hovedstaden Khartoum og flere andre steder i Sudan. Den månedlange magtkamp har berørt flere end ni millioner mennesker i Sudan.
Folkekirkens Nødhjælps indsatser er finansieret af Danida og private givere.
Nøgleord
Kontakter
Anne Mette FuttrupPresserådgiver
Tlf:50602093amf@dca.dkBilleder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdens fattigste lande29.4.2026 10:11:11 CEST | Pressemeddelelse
En ny rundspørge blandt Folkekirkens Nødhjælps landechefer viser, at forsyningskrisen allerede har katastrofale konsekvenser i fattige og konfliktramte områder.
Historisk opbakning til Folkekirkens Nødhjælp25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en hård start på 2025 med lukning af USAID lykkedes det Folkekirkens Nødhjælp at sikre historisk stor opbakning fra danske og internationale samarbejdspartnere og givere
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
