VM-medaljer i Himmelfart på Ribe Å
![VM kano og kajakmaraton 2023 - medaljer fragtes af den gamle vandvej. Kredit: Sport Event Denmark](/data/images/00131/c6272d09-c1a9-4cbb-99c0-3dafa75bb0f7-w_720.jpg)
VM-medaljerne til det kommende VM i Kano og Kajak Maraton blev i dag transporteret med vikingeskibet Gisla fra Ribe til Jels. Sammen med lokale kajakroere trak vikingerne i årene for at få roet medaljerne via den gamle vikingevandvej sikkert til Jels, hvor Vejen Kommunes borgmester, Frank Schmidt-Hansen, stod klar for at tage imod.
”Jeg skal nok passe godt på VM-medaljerne, til de skal om halsen på mestrene til september,” forsikrede borgmester, Frank Schmidt-Hansen, og sagde: ”Denne overlevering fra vikingeskib til kajak er en meget fin måde, VM i kano og kajakmaraton kobler fortid og nutid sammen på. Og det ligger også godt i tråd med den fortælling, som vi i Vejen Kommune bruger om vikingerne som folkelige og festlige.”
”Dagens lille Kr. Himmelfartshappening viser ganske godt, hvordan vi arbejder med afvikling af store, internationale events. For os handler det om en 360 graders tilgang til VM’et, og herunder naturligvis også hele grundfortællingen om de uovertrufne mestre på vandet – vikingerne. Sammen med Vejen Kommune, Trekantområdet Danmark og Sport Event Denmark er kursen nu sat mod VM,” siger Christian Jacobsen, direktør i Dansk Kano og Kajak Forbund.
I Sport Event Denmark er eventafvikling også at sætte en folkelig, festlig - og i dagens tilfælde - historisk ramme for guld, sølv og bronzemedaljer:
”I Sport Event Denmark arbejder vi sammen med forbund og værtsbyer om kernefortælling og om, hvordan den kan udfoldes. Når vikinger sejler VM-medaljerne langs den historiske vandvej fra Ribe til Jels er det et glimrende eksempel herpå, ” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark, som i mange år har arbejdet tæt sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund om afviklingen af store, internationale events.
Kano og kajak maraton er en meget populær løbsform, som er meget udbredt over hele landet. Maratonkaproning foregår på åer, søer og fjorde. Banen er markeret med bøjer ved vendinger. Som noget særligt ved maratondistancen er der indlagt flere overbæringer, hvor roerne løber ca. 80 meter på land med kajakken i hånden, hvorefter de sætter den i vandet og ror videre.
VM i kano og kajakmaraton foregår den 28. august til den 3. september i 2023 på Jels Sø.
VM’et spiller på et stærkt vikingetema. Vikingerne var uovertrufne mestre på vandet, kunne om nogen feste og udforske med en særlig udholdenhed. Den inspiration vil arrangørerne give videre. Verdensmesterskabet i Kano og Kajak 2023 skal vise både internationale udøvere, turister og lokale, at vi i Danmark og Trekantområdet har omgivelserne, evnerne og fællesskabet til at skabe et professionelt, festligt og spændende event ud over det sædvanlige.
Bag VM i kano og kajakmaraton 2023 står et stærkt samarbejde mellem Trekantområdet Danmark, Vejen Kommune, Sportscenter Danmark, Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Sport Event Denmark.
Foto: Sport Event Denmark og Torben Hestehave.
Dronefilm: Kredit Silas Kraul:
Kontakt:
Ulla N Pedersen, eventmanager, Dansk Kano og Kajak Forbund. Mobil: 71556309
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comLars LundovDirektør
Tlf:+45 40 31 48 55ll@sporteventdenmark.comBilleder
Information om Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Succesfuld afvikling af 3x3 EUROPE CUP-kvalifikation på trods af udfordrende vejrforhold10.6.2024 12:10:58 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden afholdt Danmarks Basketball Forbund FIBA 3x3 Europe Cup Qualifier (kvalifikation til EM i 3x3 basketball) i Superkilen Park på Nørrebro. Vejret bød på udfordringer, men det kom ikke til at betyde ret meget, da arrangørerne valgte at flytte lørdagens kampe indendørs til Nørrebrohallen. Weekenden bød således på en problemfri afvikling af de mange spektakulære kampe både fredag og lørdag.
3x3 basketball: Om 14 dage dunker det på Superkilen i København24.5.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis 14 dage tørner 3x3 basketball-landshold sammen i kvalifikationsstævnet til EM i 3x3 basketball i august i Wien. Kvalifikationsturneringen afvikles den 7.-8. juni 2024 i Superkilen på Nørrebro. Der er både dansk kvalifikation på spil og test af set-up til næste år, hvor Danmark er vært ved EM i 3x3. Der vil være gratis adgang.
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark23.5.2024 09:43:15 CEST | Pressemeddelelse
22 internationale sportsevents blev afviklet i 26 kommuner på tværs af landet. Fra Frederikshavn i nord til Rødby i syd. Fra Ringkøbing i vest til København i øst.
VM i landevejscykling for amatører: Skal du til Aalborg? Så skal du til Svendborg!8.5.2024 09:23:55 CEST | Pressemeddelelse
UCI Gran Fondo Svendborg er mere end blot et cykelløb; det er en fest for fællesskabet, hvor alle kan deltage. Deltagerne får en unik mulighed for ikke blot at nyde en cykeltur men også en chance for at kvalificere sig til UCI Gran Fondo World Championships 2024, som afholdes i Aalborg fra den 28. august til den 1. september.
Danskerne kan padle med, når verdens bedste surfere kæmper om VM-guld i København12.3.2024 12:30:06 CET | Pressemeddelelse
Til efteråret kan alle med et af de populære SUP-boards være med til det måske største stand-up paddle-event i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum