VM-medaljer i Himmelfart på Ribe Å

VM-medaljerne til det kommende VM i Kano og Kajak Maraton blev i dag transporteret med vikingeskibet Gisla fra Ribe til Jels. Sammen med lokale kajakroere trak vikingerne i årene for at få roet medaljerne via den gamle vikingevandvej sikkert til Jels, hvor Vejen Kommunes borgmester, Frank Schmidt-Hansen, stod klar for at tage imod.
”Jeg skal nok passe godt på VM-medaljerne, til de skal om halsen på mestrene til september,” forsikrede borgmester, Frank Schmidt-Hansen, og sagde: ”Denne overlevering fra vikingeskib til kajak er en meget fin måde, VM i kano og kajakmaraton kobler fortid og nutid sammen på. Og det ligger også godt i tråd med den fortælling, som vi i Vejen Kommune bruger om vikingerne som folkelige og festlige.”
”Dagens lille Kr. Himmelfartshappening viser ganske godt, hvordan vi arbejder med afvikling af store, internationale events. For os handler det om en 360 graders tilgang til VM’et, og herunder naturligvis også hele grundfortællingen om de uovertrufne mestre på vandet – vikingerne. Sammen med Vejen Kommune, Trekantområdet Danmark og Sport Event Denmark er kursen nu sat mod VM,” siger Christian Jacobsen, direktør i Dansk Kano og Kajak Forbund.
I Sport Event Denmark er eventafvikling også at sætte en folkelig, festlig - og i dagens tilfælde - historisk ramme for guld, sølv og bronzemedaljer:
”I Sport Event Denmark arbejder vi sammen med forbund og værtsbyer om kernefortælling og om, hvordan den kan udfoldes. Når vikinger sejler VM-medaljerne langs den historiske vandvej fra Ribe til Jels er det et glimrende eksempel herpå, ” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark, som i mange år har arbejdet tæt sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund om afviklingen af store, internationale events.
Kano og kajak maraton er en meget populær løbsform, som er meget udbredt over hele landet. Maratonkaproning foregår på åer, søer og fjorde. Banen er markeret med bøjer ved vendinger. Som noget særligt ved maratondistancen er der indlagt flere overbæringer, hvor roerne løber ca. 80 meter på land med kajakken i hånden, hvorefter de sætter den i vandet og ror videre.
VM i kano og kajakmaraton foregår den 28. august til den 3. september i 2023 på Jels Sø.
VM’et spiller på et stærkt vikingetema. Vikingerne var uovertrufne mestre på vandet, kunne om nogen feste og udforske med en særlig udholdenhed. Den inspiration vil arrangørerne give videre. Verdensmesterskabet i Kano og Kajak 2023 skal vise både internationale udøvere, turister og lokale, at vi i Danmark og Trekantområdet har omgivelserne, evnerne og fællesskabet til at skabe et professionelt, festligt og spændende event ud over det sædvanlige.
Bag VM i kano og kajakmaraton 2023 står et stærkt samarbejde mellem Trekantområdet Danmark, Vejen Kommune, Sportscenter Danmark, Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Sport Event Denmark.
Foto: Sport Event Denmark og Torben Hestehave.
Dronefilm: Kredit Silas Kraul:
Kontakt:
Ulla N Pedersen, eventmanager, Dansk Kano og Kajak Forbund. Mobil: 71556309
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comLars LundovDirektør
Tlf:+45 40 31 48 55ll@sporteventdenmark.comBilleder
Information om Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
2025 UEC Trials European Championships: Spektakulært EM Bike Trial i Aarhus8.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde havde Danmark æren af at være vært for Europamesterskabet i Bike Trial. Mesterskabet i den spektakulære ekstremsportsdisciplin foregik på Aarhus Ø og bød på sport i verdensklasse og stor opbakning fra et imponeret, internationalt publikum.
International basketballfest og byliv i verdensklasse: EM i 3x3 basketball samlede København og Europa7.9.2025 20:06:26 CEST | Pressemeddelelse
FIBA 3x3 Europe Cup 2025 blev i weekenden den 5.-7. september en farverig og intens afslutning på sommeren i København. Med bolden i centrum og byen som kulisse blev Ofelia Plads forvandlet til et internationalt sports- og kultursamlingspunkt, hvor EM 3x3 basketball som en del af CPH Street Days blev en uforglemmelig oplevelse for både deltagere og publikum.
2025 UEC Trials European Championships: Cykelsportens bjerggeder kommer til Aarhus Ø2.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Danmark vært for Europamesterskabet i bike trial – en spektakulær ekstremsportsdisciplin, hvor verdens bedste ryttere kæmper om titlen i hjertet af Aarhus.
Nordic Fencing Festival er tilbage på dansk jord29.8.2025 09:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har netop budt Europa velkommen til Nordic Fencing Festival - en international fægtebegivenhed, der samler nogle af kontinentets dygtigste fægtere. Festivalen er blevet overtaget med kort varsel fra Letland, men takket være Danmarks mangeårige erfaring med afvikling af internationale sportsevents er fundamentet stærkt.
Akkreditering til FIBA 3x3 basketball Europe Cup 202521.8.2025 10:21:41 CEST | Pressemeddelelse
FIBA 3x3 basketball Europe Cup (EM 3x3 basketball) afvikles på Ofelias Plads i København fra den 5.-7. september 2025. Det er nu muligt for medier at akkreditere sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum