Guldborgsund Kommunes økonomiske situation kræver et hårdt tryk på bremsen

Stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Flere ledige og syge borgere. Mangel på kompensation for inflation og hjælp til de ukrainske flygtninge. Det er nogle af de forhold, som har bragt Guldborgsund Kommune i en udfordret økonomisk situation. Helt konkret viser årets første budgetopfølgning, at der vil være brugt 90 millioner kroner mere end budgetteret ved udgangen af 2023.

På grund af en række tekniske og kommunaløkonomiske forhold er det såkaldte bevillingsbehov 60 millioner kroner i år. Det vil sige, at politikerne ikke behøver at finde alle 90 millioner kroner i år. Alligevel er det en alvorlig situation, lyder det fra borgmester Simon Hansen.

”Lige som resten af landets kommuner er vi hårdt ramt af stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Det gælder særligt stigende udgifter til private bo- og behandlingstilbud til borgere med komplekse problemstillinger. Selvom der har været mange hensigtserklæringer, så nægter skiftende regeringer at kompensere kommunerne, så vi kan følge med udviklingen. Det er også en af de helt store knaster i de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening,” siger borgmester Simon Hansen.

Derudover er der flere ledige og syge end forventet, og der mangler også kompensation inden for en række andre områder. Det gælder eksempelvis inflationen samt hjælpen til de ukrainske flygtninge, som er kommet til Danmark. Det er ellers kutyme, at kommunerne skal kompenseres, når der sker noget uventet, eller hvis man bliver pålagt nye opgaver.

Alvorlig situation
”Selvom den estimerede budgetoverskridelse er mindre, end vi har set tidligere, er det stadig mange penge, og derfor er det også meget alvorligt. Ikke mindst fordi vi jo kigger på en fremtid for Guldborgsund Kommunes økonomi, som er virkelig stram. Det her går ikke væk af sig selv,” siger borgmester Simon Hansen.

Budgetopfølgningen fik Simon Hansen til at indkalde til ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, der blev afholdt onsdag, for at inddrage byrådets partier og finde fælles løsninger. Helt konkret bliver Socialudvalget og Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget på deres møder i næste uge præsenteret for sparetiltag, der imødegår en del af den forventede budgetoverskridelse på deres fagområder.

For at finde flere penge besluttede Økonomiudvalget også, at alle øvrige udvalg bliver pålagt en rammebesparelse på 1%, hvilket svarer til 26 millioner kroner. Derudover besluttede et flertal i udvalget at indføre et midlertidigt anlægsstop for renoveringer og byggerier for i alt cirka 60 millioner kroner. Det svarer til det bevillingsbehov, der er i år. Det sker for at beskytte kommunens likviditet.

”Kommunerne skal have lidt på kistebunden på samme måde, som vi skal i vores private husholdning. Du kan heller ikke låne hele dit hus’ værdi hos realkreditinstituttet, for hvis der sker noget uventet, kan man risikere at blive insolvent. På samme måde skal en kommune også have nogle penge på kistebunden. Vi må ikke bruge det hele, og derfor kan vi ikke bare tage alle pengene af kassen. Vi er simpelthen nødt til at finde pengene,” siger Simon Hansen.

”Hvis vi ikke får løst alle udfordringerne for 2023 i år, flytter de med ind i 2024, og så skal vi finde endnu flere penge i 2024, end først antaget. Det kan ende med, at vi på forhånd skal finde 150 millioner kroner næste år, så derfor er det vigtigt, at vi finder så mange penge i år, som vi overhovedet kan. Der er behov for, at vi træder hårdt på bremsen,” siger han.

Byrådet har budgetseminar den 26. maj, hvor det skal drøfte næste års budget.