Ny bog fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
17.5.2023 15:34:21 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Retfærdig naturbevarelse er Den Grønne Ungdomsbevægelses forsøg på at give et kraftigt skub til biodiversitetsdagsordenen i Danmark. Efter årtiers politisk nedprioritering af biodiversitetspolitik til fordel for biodiversitetsskadelige erhvervsinteresser, skriger arterne og økosystemerne på omsorg og beskyttelse som aldrig før.
“Vi oplever desværre, at vores regering fortsætter en lang dansk tradition med at tie biodiversitetskrisen ihjel. Det vil vi gerne lave om på med vores manifest,” udtaler Freya Skriver.
Retfærdig naturbevarelse er blevet til i en kollektiv skriveproces mellem en stor gruppe aktivister med mange forskellige fagligheder.
Bogen gør status over, hvor alvorligt det står til med dansk biodiversitet og identificerer de systemer, tænkemåder og erhverv, der truer mangfoldigheden af liv i Danmark og globalt.
I form af 10 store visioner for en fremtid i harmoni med de planetære grænser og en ny økologisk bevidsthed giver Den Grønne Ungdomsbevægelse sine bud på en helhedsorienteret biodiversitetspolitik, der tager fat om roden af de livsfjendtlige systemer, vi føler os fanget i.
“Med dette manifest ønsker vi at berige vores fælles forestillinger om, hvilket omsorgsfuldt og regenerativt samfund vi kan skabe,” udtaler Lea Wiggen Kramhøft.
Esther Michelsen Kjeldahl tilføjer: “Vi frygter, at en eventuel kommende biodiversitetslov, som SVM har lovet i regeringsgrundlaget, bliver en tynd kop te, der ikke rykker ved status quo. Det vil vi ikke acceptere. Derfor kommer vi her med et fuldstændigt vidunderligt alternativ til status quo.”
Visionerne følges op af en række konkrete policyforslag, der kan indføres inden 2030 som skridt på vejen mod vores utopi.
Clara Berg-Jensen understreger, at “vi er nødt til at tillade os selv at tænke i utopier. Faktisk er det fuldstændigt nødvendigt at tænke ud af systemets trange boks, når vi står i massedød til knæene. Derfor ser vi det at formulere utopier for en retfærdig verden fuld af liv som en protesthandling i sig selv.”
Astrid Therese Blom-Hansen konkluderer, at “manifestet indbyder til at medtænke vores medorganismer i alle politiske beslutninger fremover. Vores medorganismer har en ukrænkelig ret til at eksistere og til at have et bæredygtigt livsgrundlag, som vi alle skal tage alvorligt. Vi skal begynde at forholde os til, at industrier og rige mennesker skal fylde mindre for at give andre arter plads.”
For at fejre bogens udgivelse inviterer Den Grønne Ungdomsbevægelse til et release-arrangement d. 17. maj kl. 17-19 i gården på Fælledvej 12.
Nøgleord
Billeder
Information om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne UngdomsbevægelseGrundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C
+45 30 63 66 36https://www.dgub.dk/
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Lige nu blokerer aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks hovedkvarter på Langeliniekaj2.9.2026 13:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu blokerer en større gruppe aktivister og fagforeningsmedlemmer PensionDanmarks bestyrelsesmøde på Langeliniekaj i København. Bestyrelsesmedlemmerne bliver mødt af vrede og et krav om afinvestering fra de våbenvirksomheder som er medskyldige i folkemordet i Gaza. Aktivisterne er trængt ind i bygningen og blokerer også hovedindgangen indefra.
Cheminova lukker kort tid efter danmarkshistoriens største aktion mod fabrikkens pesticideksport1.9.2026 16:47:36 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanskejede FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, fyrede for få timer siden samtlige af sine knap 400 fabriksmedarbejdere. Fabrikken bliver sat ud af drift ved årsskiftet. Cheminova er berygtet for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til lande i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien og for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald.
Lige nu: Aktivister blokerer på ny Mærsks hovedkontorer i København21.8.2026 13:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af aktionsrækken Bryd Kæden blokerer hundredvis af Palæstina- og klimaaktivister i øjeblikket vejene rundt om Mærsks hovedkontor i København. De protesterer mod shippingvirksomhedens transport af våbendele til Israels folkedrab i Palæstina. Den svenske aktivist Greta Thunberg er også til stede
Stort politiopbud: Aktivister blokerer FLSmidth20.8.2026 11:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Politiet er massivt tilstede ved FLSmidths hovedkontor her til morgen, hvor aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre europæiske klima- og Palæstina-bevægelser blokerer. De kræver en offentliggørelse af firmaets kundeliste. Den danske virksomhed er en af verdens største inden for mineudstyr. Alligevel et FLSmidth et ukendt navn for mange danskere. Aktivisterne forsøger at bringe virksomhedens produktion af mineudstyr frem i lyset - mineudstyr, der er skyld i miljøkatastrofer og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Stor demonstration i Kalundborg på mandag: Folketingspolitiker holder tale foran Danmarks største olieraffinaderi15.8.2026 16:13:50 CEST | Pressemeddelelse
Når hundredvis af borgere og aktivister fra Danmark og resten af Europa mandag mødes foran Danmarks største olieraffinaderi i Kalundborg, er det første gang, der demonstreres mod raffinaderiet. Demonstrationen er en del af kampagnen Bryd Kæden, som i disse uger sætter fokus på Danmarks rolle i globale forsyningskæder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

