Nu har Tønders klimahandleplan fået sit officielle stempel
Arbejdet med at lave Tønder Kommunes store klimahandleplan har været i gang i godt halvandet år, og nu har planen fået det officielle stempel af C40. Med anerkendelsen af klimahandleplanen tilslutter Tønder Kommune sig gruppen af danske kommuner, der har sat den grønne omstilling i højsædet
Beslutningen om at Tønder Kommune skulle tiltræde partnerskabet ”DK2020 – klimaplaner i hele Danmark” blev taget tilbage i august 2020, hvor den daværende Kommunalbestyrelse besluttede at blive en del af partnerskabet med opstart i november 2021.
Arbejdet har været en omfattende proces, hvor både borgere, virksomheder, foreningsliv og særlige fagpersoner løbende har været involveret i processen.
”Jeg vil gerne sige tak til alle, der har været involveret i processen med at få lavet Tønder Kommunes klimahandleplan, under navnet ”Vores Klimahandleplan”. Når vi står med et så ambitiøst projekt, som en klimahandleplan er, så er det vigtigt, at der er massiv opbakning til projektet. Det har der været fra alle de der har deltaget i arbejdet, og det er ikke mindst derfor, at vi nu står med en færdig og ambitiøs klimahandleplan for vores kommune”, fortæller Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen.
Arbejdet med DK2020 er forankret på det højeste politiske niveau ude i kommunerne, og med samtlige 98 danske kommuner som deltagere, kan man roligt sige, at der er bred kommunal opbakning til projektet.
Når en kommune som fx Tønder Kommune ansøger om at blive en del af DK2020, underskriver borgmester og kommunalbestyrelse et brev, hvori kommunen forpligter sig til at udvikle og understøtte den politiske behandling af en klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger. Det gælder både i forhold til at reducere drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringerne. Kommunen forpligtiger sig desuden til at tage de nødvendige skridt for at blive klimaneutral og modstandsdygtig senest i 2050.
Det var Realdania der i 2019 startede DK2020 som et pilotprojekt, hvor 20 kommuner fik mulighed for at være med i projektet. Alle de 20 kommuner har i dag en C40-godkendt klimahandlingsplan, hvor der blandt andet er fokus på udfasning af olie- og gasfyr, grøn mobilitet, klimatilpasning, partnerskaber, grønne jobs, bæredygtige valg og samarbejde med lokale virksomheder og borgere om at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
”Vi er allerede godt på vej med den grønne omstilling i Tønder Kommune, og med klimahandleplanen får vi nu endnu et redskab til at sætte fart på de ambitioner vi har for vores område” fortæller Jørgen Popp Petersen.
Det er Kommunernes Landsforening (KL), Realdania og de fem regioner, der i samarbejdet ”Klimaalliancen ” understøtter kommunernes arbejde med at gå fra plan til handling.
I Tønder Kommune blev planen godkendt politisk den 26. april og mandag den 8. maj blev ”Vores Klimahandleplan” officielt godkendt at C40 (Cities Climate
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:2142 9074jrp@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Så skal der sættes pris på bygninger2.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være tid til at finde modtagere af de årlige bygningspræmier i Tønder Kommune.
8. klasser deltager i trafikcafé25.9.2023 10:31:53 CEST | Presseinvitation
Den 26. september deltager 8. klasserne i Tønder Kommune i trafikcafé, hvor der sammen med Politiet og Brand & Redning Sønderjylland bliver sat fokus sikker trafik.
Handicaprådet efterlyser kandidater til Tønder Kommunes Handicappris 202320.9.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er atter blevet tid til at indstille og anerkende kandidater, der har gjort en særlig indsats for borgere med handicap i Tønder Kommune. Derfor kan alle nu indstille deres kandidat til årets handicappris helt frem til den 1. november 2023.
Tøndermarsken indvies med festdag15.9.2023 13:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 23. september indvier TønderMarsk Initiativet Tøndermarsken med en dag fuld af spændende indslag for alle.
Kulturdagene 2023 med liv, lyst og leg15.9.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Liv, lyst og leg er årets temaer, når Kulturdagene løber af stablen den2. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum