Tilskudsordningen til etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme åbner for ansøgninger den 1. juni 2023
Energistyrelsen åbner den 1. juni for ansøgninger til Etableringsstøttepuljen. Der blev som følge af aftalen om vinterhjælp af 23. september 2022 afsat ca. 24 millioner kroner til ansøgningsrunden i 2023. Der ændres ikke på kriterier i forhold til ansøgningsrunden, der blev afholdt i 2022. Ansøgningsrunden er åben i perioden den 1. juni til den 31. august 2023. Der er ca. 24 millioner kroner i puljen.
Fra den 1. juni til og med den 31. august 2023 kan fjernvarmevirksomheder ansøge om tilskud til etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion i eksisterende fjernvarmenet. I puljen er der afsat ca. 24 millioner kroner, der kan søges som tilskud til fortrængning af eksisterende fjernvarmeproduktion baseret på kul, olie eller naturgas.
I 2022 blev ordningen ændret, således, at det udover eldrevne varmepumper også blev muligt at søges tilskud til solvarmeanlæg. Derudover blev visse krav og prioriteringsmekanismen ændret. Disse ændringer bliver bibeholdt, og det er således de samme betingelser, der gælder for denne ansøgningsrunde, som der gjaldt i runden i 2022.
De færdige projekter bidrager dermed til at realisere Danmarks målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030.
Fakta om betingelserne for tilskud
Både små og store fjernvarmeproducenter kan søge tilskuddet, så længe betingelserne er overholdt. De væsentligste krav er:
- Der etableres en eldrevet varmepumpe eller et solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme i eksisterende fjernvarmenet.
- Hvis der etableres en varmepumpe, skal varmekilden enten være baseret på vedvarende energi eller overskudsvarme.
- Minimum 25 procent af den nuværende fjernvarmeproduktion i fjernvarmenettet skal være baseret på kul, olie eller naturgas.
- Minimum 50 procent af varmeproduktionen fra varmepumpen eller solvarmeanlægget skal fortrænge varmeproduktion baseret på kul, olie eller naturgas.
- Projektet skal kunne gennemføres inden for tre år.
- Der kan støttes på op til 30 procent af de støtteberettigede omkostninger. Dog maksimalt 7,5 millioner kroner for hvert projekt.
Læs mere
På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om tilskudsordningen for eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg, hvor du også kan finde ansøgningsvejledningen og ansøgningsmateriale til tilskudsordningen.
Kontakt
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
PtX-producenter kan nu søge om at få tildelt gratiskvoter i EU’s kvotehandelssystem2.5.2024 10:50:07 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver nu muligt for producenter af grøn brint at søge om tildeling af gratis CO2-kvoter – uanset om anlægget udleder CO2 eller ej. Kvoterne kan sælges og bidrage til business-casen i PtX-produktion. Det er resultatet af en EU-revision af Free Allocation Rules (Far-forordningen).
Energistyrelsen sætter anden offentlighedsfase af planen for havvindmølleparkerne Kattegat og Kriegers Flak II i gang1.5.2024 12:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen igangsætter anden offentlighedsfase og åbner for kommentering af udkast til plan for Kattegat og Kriegers Flak II og den tilhørende miljørapport. Der afholdes borgermøder i Rødvig (Sjælland) den 14. maj og i Grenå (Jylland) den 16. maj 2024.
Energistyrelsen inviterer til gennemgang af ”Danmarks globale klimapåvirkning”1.5.2024 10:21:38 CEST | Nyhed
Fredag den 3. maj 2024 kl. 13.00-14.30 holder Energistyrelsen teknisk gennemgang af rapporten ”Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2024”.
Global afrapportering: Sådan påvirker Danmark klimaet i resten af verden30.4.2024 12:02:10 CEST | Pressemeddelelse
I ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2024” analyseres det, hvordan Danmark påvirker udledningen af drivhusgasser uden for Danmark – både positivt og negativt. Rapporten opgør blandt andet klimaaftrykket fra danskernes forbrug til 64 millioner ton CO2e – 11 ton per dansker.
Energistyrelsen godkender revideret indvindingsplan for Hejre-feltet26.4.2024 11:40:13 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har i dag godkendt den reviderede plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet i Nordsøen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum