Torben Möger Pedersen vinder international ærespris for særligt bidrag til ejendomsbranchen
Arbejdet med innovative og certificerede ejendomsinvesteringer blev tirsdag hyldet med Outstanding Industry Contribution-prisen ved IPE Real Estate Global Awards i Milano.

PensionDanmarks mangeårige arbejde med nyskabende og certificerede ejendomme er ikke gået ubemærket hen. Tirsdag blev administrerende direktør Torben Möger Pedersen tildelt æresprisen for Outstanding Industry Contribution ved IPE Real Estate Global Awards i Milano.
I motivationen fremhæves Torben Möger Pedersens engagement i udviklingen af ejendomme som et af flere nye investeringsområder for pensionsbranchen.
”Torben har ledt PensionDanmark siden stiftelsen og over tre årtier er institutionen blevet en af de af vigtigste ledere og innovatorer i Europas institutionelle ejendoms- og infrastrukturmarkeder i Europa,” lyder det i begrundelsen.
”Det er en stor ære på denne måde at blive fremhævet internationalt for vores arbejde på ejendomsområdet. Vi har en holistisk ambition om at forene stabile afkast til medlemmernes pensionsopsparing med nye standarder for klimaaftryk, beboersammensætning, samarbejder, fællesskaber og samspil med naturen. Og med denne pris har vi et meget håndgribeligt bevis på, at vi har gjort en forskel,” siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen.
PensionDanmark har siden 2012 arbejdet systematisk med DGNB-certificering af nye ejendomsinvesteringer, og klimaaftrykket af porteføljen er allerede nu på linje med Parisaftalens klimamål for bygninger i 2040.
PensionDanmark har gennem partnerskaber og strategisk innovation skabt prisbelønnede koncepter for blandt andet budgetvenlige studieboliger (Studio[Home]) og fælleskabsorienterede seniorboliger (Virke).
Offentlig-private partnerskaber har ligeledes været et stort fokus i investeringerne, som tæller sygehuse, retsbygninger, plejecentre, uddannelsessteder og et kommende domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste.
Siden PensionDanmark i 2014 afhændede sin daværende portefølje af boligejendomme har egenudviklede byområder været et dedikeret fokus i investeringer, som over de kommende år vil resultere i nye, DGNB-certificerede kvarterer med 10.000-vis af boliger i blandt andet Aarhus, Albertslund, Ballerup, København, Køge og Helsingør.
Som seneste skud på stammen lancerede PensionDanmark i 2022 en biodiversitetsstrategi, der har som mål, at alt nybyggeri og byudvikling skal have en positiv naturpåvirkning senest i 2030.
”Byggefagene udgør en betydelig del af vores medlemsskare, og derfor er vi ekstra motiverede til løbende at bidrage til udviklingen af den branche, hvor mange af vores medlemmer til daglig tjener deres løn og pensionsbidrag samtidig med, at de genererer vækst og beskæftigelse til gavn for Danmark,” udtaler Torben Möger Pedersen.
Fakta om PensionDanmarks ejendomsinvesteringer
- PensionDanmark samlede ejendomsinvesteringer beløber sig til ca. 30 mia. kr.
- Investeringerne spænder over erhvervsejendomme, boliger, hoteller, byområder og retail.
- 43 pct. af porteføljen er DGNB-certificeret og 44 pct. opfylder energikravene i EU’s taksonomi for bæredygtig finansiering.
- Klimaaftrykket af ejendomsporteføljen er allerede nu på linje med Parisaftalens klimamål for bygninger i 2040.
Kontakter
Jacob TherkelsenKommunikations- og pressechefPensionDanmark
Tlf:+45 31 12 67 08jth@pension.dkBilleder
PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 815.000 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nyt partnerskab: Stampet lerjord skal mindske klimabelastningen i fremtidens byggeri1.9.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En grøn omstilling af byggebranchen kræver nye byggematerialer, og en af løsningerne kan være stampet lerjord. Derfor undersøger et nyt partnerskab, ’Leralliancen’, nu mulighederne for at opføre ejendomme med brug af stampet lerjord. Målet er at bidrage til at reducere klimaaftrykket i byggebranchen og indsamle viden om nye byggemetoder. Med støtte fra Realdania påbegyndes de indledende undersøgelser.
PensionDanmark awarded as European Pension Fund of the Year7.7.2023 13:10:16 CEST | Press release
Denmark’s largest labor-market pension fund wins the award for European Pension Fund of the Year at European Pension Awards.
PensionDanmark kåret som årets europæiske pensionsselskab7.7.2023 13:10:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab blev hædret ved European Pension Awards i London.
PensionDanmark and the Port of Esbjerg enter cooperation agreement on investments in development projects at the Port of Esbjerg7.7.2023 08:00:00 CEST | Press release
New development projects are to strengthen the Port of Esbjerg's leading position in offshore wind and ensure the port a role in the rollout of power-to-x and CO2 capture (CCS). Therefore, the port is now entering into a collaboration with PensionDanmark with an intention to invest in the port's future contribution to the green transition.
PensionDanmark og Esbjerg Havn indgår samarbejdsaftale om investereringer i udviklingsprojekter på Esbjerg Havn7.7.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udviklingsprojekter skal styrke Esbjerg Havns førerposition inden for havvind og sikre havnen en rolle i udrulningen af power-to-x og CO2-fangst (CCS). Derfor indgår havnen nu et samarbejde med PensionDanmark med henblik på en milliardinvestering i havnens fremtidsbidrag til den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum