TV 2 går undercover: Spilfirmaer overvåger vores børn
Danske børns personlige oplysninger bliver solgt ulovligt i hele verden, afslører TV 2 Dokumentar.

Danske børn hører til nogle af dem, der spiller allermest blandt europæiske lande. I stort set alle danske børnefamilier diskuterer børn og forældre, hvor meget børnene må spille på deres mobil eller tablet.
Det gælder også for Marlena Schmidt, der er mor til Mika på 12 år og Silas på seks år.
- Langt størstedelen af vores diskussioner og konflikter handler om de skærme. Det fylder ekstremt meget, siger hun.
Som mor oplever Marlena Schmidt, at hendes børn er afhængige af spillene. Sønnen Mika kan vågne om natten for at spille i smug, selvom familien har lavet regler for, hvor meget tid børnene må bruge foran skærmen. Et velkendt problem blandt mange børnefamilier.
Undercover i spil-industrien
I den nye dokumentarserie 'Spionerne bag skærmen' i to afsnit går TV 2 undercover i spil- og tech-industrien for at undersøge, hvad forældre er oppe imod, når deres børn ikke vil slippe skærmene. Under dække af at være et nyopstartet, dansk spilfirma kontakter TV 2 firmaer fra spilindustrien for at undersøge, hvordan de tænker og udvikler deres produkter.
TV 2 Dokumentar afdækker, hvordan firmaer høster oplysninger om børnenes adfærd via spillene. Oplysninger, som bliver brugt til at tilpasse spillet til det enkelte barn for på den måde at fastholde barnet i spillet så længe som muligt. Disse forandringer kan også ske live, mens barnet spiller.
Det kritiserer Mikkel Flyverbom, der er professor i digitale forandringer ved CBS:
- De har regnet ud, hvordan din hjerne fungerer, og kan snyde dig til at gøre ting, du ellers ikke ville have gjort. Især fordi du er et barn. Så er vi jo ude i noget, vi ikke bør tillade som samfund, siger han.
Når spilfirmaerne har paraderne nede, fordi de ikke ved, at de taler med journalister, indrømmer de da også, at det handler om afhængighed.
- Det er altid en smule uetisk. Du er nødt til at gøre folk afhængige af dit spil. Ellers duer din forretning ikke, siger en repræsentant for et spilfirma på en kongres i Barcelona til TV 2.
Personlige oplysninger om danske børn er til salg i hele verden
Spilfirmaerne indsamler også personlige oplysninger. TV 2 Dokumentar afdækker, hvordan følsomme oplysninger som CPR-numre, økonomi, familieforhold og interesser er til salg og kan købes på måder, som er ulovlige.
Anette Høyrup er chefjurist hos Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd. Hun har gennem ti år undersøgt, hvad der sker med vores oplysninger på nettet.
- Jeg vidste slet ikke, at det var så omfattende, siger hun efter at have set TV 2 Dokumentars optagelser.
Under dække af at være et dansk spilfirma har TV 2 Dokumentar blandt andet fået tilsendt oplysninger om en halv million danskere fra et firma i Singapore. Ud fra oplysningerne finder man frem til et konkret barn - Anna – et sted i Danmark.
Da TV 2 Dokumentar kommer og banker på døren og forklarer, at TV 2 har fået data om Anna fra et firma i Singapore, bliver Annas mor, Kathrine Düring Larsen, chokeret.
- Det er dybt grænseoverskridende, at I kan komme her og fortælle mig de her ting om mit barn – jeg kender jer jo slet ikke, siger hun.
Begge afsnit af dokumentaren 'Spionerne bag skærmen' kan ses på TV 2 Play onsdag 17. maj.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 indgår samarbejde med TV4 og TV 2 Norge om at skabe storslåede fiktionsserier28.9.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved Seriedagene i Oslo, torsdag 28. september, kunne fiktionscheferne fra TV 2 Danmark, TV4 og TV 2 Norge offentliggøre, at de for første gang går sammen i en skandinavisk alliance, der skal sikre storslåede dramaserier til seere i hele Skandinavien.
TV 2 Echo-dokumentar går tæt på abortkampen på Færøerne28.9.2023 09:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Mens vi i Danmark diskuterer om abortgrænsen skal hæves, så er debatten om fri abort igen blusset op på Færøerne. TV 2 Echo-dokumentaren 'Skam dig, kvinde!' går tæt på en færøsk debat, hvor der i den ene lejr tales om mord, mens der i den anden tales om kvindefrigørelse.
Magnus og Emil Millang på vej med ny komedieserie til TV 227.9.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I september startede optagelserne til TV 2s kommende komedieserie 'De bedste år', som er skabt af brødrene Magnus og Emil Millang. Serien tager et kærligt greb om de betydningsfulde år som småbørnsfamilie og spørger, om de virkelig er 'De bedste år'?
TV 2 News giver dagens største historier en kærlig behandling med nyt aftenformat25.9.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er hentet inspiration fra populære podcast og internationale nyhedsformater, og værterne skal have noget på hjerte og være mere personlige, når TV 2s nye aftensatsning, 'Newsroom', får premiere onsdag 4. oktober.
Kvinder gør fælles opråb mod det danske abortsystem i ny dokumentar22.9.2023 10:50:02 CEST | Pressemeddelelse
Samme dag som Det Etiske Råd kommer med sine nye anbefalinger om abort, bringer TV 2 Play dokumentaren 'Tvunget til at føde'. Her kommer fire kvinder med et fælles opråb mod det 50 år gamle abortsystem, som de opfatter som forældet og uigennemsigtigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum