Tag din bedste skat med på Moesgaard i pinsen
16.5.2023 14:07:36 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse
Besøg Danefækontoret og nyt laboratorium for børn, når Moesgaard inviterer til sjove og lærerige Superforskerdage i pinsen fra lørdag 27. maj til mandag 29. maj.

Sammen med museets formidlere er der mulighed for at komme helt tæt på ægte oldtidsfund, teste sin viden i en quiz og få vurderet egne fund af uddannede arkæologer, når Moesgaard afholder Superforskerdage i pinsen.
Moesgaard Museum har med støtte fra Krogagerfonden bygget et helt nyt og udvidet MOMULAB, hvor børn og andre interesserede kan prøve kræfter med forskningens og arkæologiens verden. I det nye MOMULAB kan besøgende opleve nye installationer og spil, som præsenterer forskellige dele af det forsknings- og arkæologiarbejde, der ligger bag udstillingerne på Moesgaard Museum. I MOMULAB tager man den hvide forskerkittel på og lærer blandt andet, hvordan arkæologerne daterer et fund, finder ud af hvilke planter, der blev dyrket i fortiden, og kan se, hvor gammelt et dyr var, da det døde.
Pinsen byder på masser af aktiviteter for hele familien og muligheden for at komme helt tæt på forskerens og arkæologens arbejde:
I DANEFÆKONTERET vil arkæologer fra Moesgaard vurdere fund og skatte, som besøgende medbringer hjemmefra. Det kan være en ting fundet i haven, en interessant genstand arvet fra bedstefar eller ens yndlingsbamse – alt kan være et fund eller en skat og har en historie, som arkæologerne vil afdække. Alle børns skatte belønnes med en chokolademønt.
I ARKÆOLOGENS HJØRNE vil der være genstande fra museets uddannelsessamling. Det er ægte oldtidsfund og nogle af genstandene kan man få lov til at holde. Her får man også en MOMULAB-quiz, og kan teste sine evner som forsker og arkæolog – og måske kalde sig selv for superforsker! Der er sikkerhedshjelme, refleksveste og andet udstyr, man kan prøve, og få taget et billede med.
Søndag 28. maj og mandag 29. maj kan man møde Moesgaards marinarkæolog, Peter Moe Astrup, som vil medbringe sit dykkerudstyr og vise fund fra havene omkring Danmark. Foran museet kan man se den båd, som marinarkæologerne bruger på vandet og museets gravemaskine, der bruges til arkæologiske udgravninger.
Praktiske informationer:
Dato og tid: 27., 28. og 29. maj. Alle dage kl. 10.00-16.00
Sted: Moesgaard Museum
Pris: Aktiviteterne er gratis, men kræver billet til museet. Børn under 18 år har gratis adgang.
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af formidling, Moesgaard Museum
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder

Links
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Ny særudstilling på Moesgaard: Træd ind i mayaernes rige29.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i Danmark præsenterer Moesgaard en stor samlet udstilling om den fascinerende mayakultur, der blomstrede i Mesoamerika igennem mere end 3000 år.
Skattejagt, vikinger og tv-magi i efterårsferien på Moesgaard24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan børn og familier gå på skattejagt med metaldetektor, møde skuespillere fra "Aros Skattens Hemmelighed" og opleve DR-seriens rekvisitter og kulisser på tæt hold.
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum