DI: Ny udenrigspolitisk strategi fordrer styrket erhvervspolitik
16.5.2023 12:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Krig i Ukraine, undertrykkende regimer i fremgang i Mellemøsten og et Kina, der spiller med musklerne, er eksempler på nye udfordringer, som kræver en forandret udenrigspolitisk strategi. Og erhvervslivet spiller en vigtig rolle – for udenrigspolitikken og sikkerhedspolitikken.
- Man kan enten lukke øjnene, og vente til den ny verdenssituation rammer en lige i panden. Eller man kan som regeringen helt rigtigt gør i sin nye udenrigspolitiske strategi acceptere, at verden i dag er et helt andet sted end for få år siden. Jeg er helt enig med regeringen i at tænke sikkerhedspolitik og udenrigspolitik på en helt ny måde i Danmark, i EU og resten af Vesten, siger adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen, der også slår fast.
- Og vi ikke kan løse forsvars- og sikkerhedsproblemer uden et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor handler sikkerhedspolitik i høj grad også om erhvervspolitik, siger Lars Sandahl Sørensen, der fastslår, at der er alvorlige udfordringer for Danmark og EU netop nu.
- EU taber netop nu konkurrencekraft til eksempelvis USA og dele af Asien. Det er et akut problem. Hvis Europa ikke fører en ambitiøs politik på at fremme sit erhvervslivs konkurrencekraft, så risikerer vi ikke blot at miste velstand - vi får heller ikke råd til at styrke vores forsvar og grøn omstilling, siger Lars Sandahl Sørensen.
”Vi skal føre en aktiv, ambitiøs og optimistisk udenrigspolitik med udgangspunkt i de værdier, vi selv er rundet af”, skriver udenrigsministeren i den ny udenrigspolitiske strategi.
- Det er gode og visionære ambitioner, men det koste penge. Et kraftigt øget forsvarsbudget ville Danmark ikke kunne gennemføre, hvis økonomien eksempelvis havde været som under oliekrisen i 70’erne. Og det vil heller ikke kunne lade sig gøre, hvis vi nu lukker os for omverdenen og afskærer os fra de globale værdikæder. En stærk økonomi, baseret på et konkurrencedygtigt erhvervsliv, er betingelsen for at gennemføre vores udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske ambitioner, siger Lars Sandahl Sørensen.
I DI’s ny sikkerhedspolitiske udspil indgår foruden øgede investeringer i forsvaret en modernisering af politiet for at modvirke cyberkriminalitet, øget tilstedeværelse i Afrika både fra lokal side og fra EU og desuden politiske tiltag til at styrke konkurrenceevne og investeringer i Danmark.
Tættere på EU
En del af udenrigsministerens ønsker er et udvidet EU med en større andel flertalsafgørelser i udenrigspolitikken.
- I en situation, hvor EU bliver konfronteret med flere og flere globale udfordringer, og hvor krigen i Ukraine har gjort det klart, at vi skal knytte flere lande tættere på Europa, bør EU kunne handle beslutsomt og hurtigt. Og vi må tage hul på debatten om, at EU skal træffe udenrigspolitiske beslutninger på baggrund af flertalsafgørelser. Enkeltlande må ikke kunne blokere for EU's globale stemme, siger Lars Sandahl Sørensen.
Den ny geopolitiske situation betyder endvidere, at Danmark er endnu tættere bundet op på det europæiske fællesskab.
- Efter briternes exit og Ruslands invasion har EU-fællesskabet vist nye styrker, og enhver tanke om dansk udenrigspolitisk enegang forekommer naiv. Løsningerne skal findes i fællesskab. EU skal stå side om side med USA, men også være i stand til at have et samarbejde og en åben dialog med Kina, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Maersk vinder Årsrapportprisen 20263.9.2026 16:10:31 CEST | Pressemeddelelse
Maersk modtager Årsrapportprisen 2026 for en årsrapport, der giver et klart og sammenhængende billede af, hvordan ændrede markedsvilkår og geopolitisk uro påvirker virksomhedens forretning, strategi og risici.
DI om ny ordning for arbejdskraft: Vigtig løsning på reelt problem3.9.2026 13:15:03 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har i årevis argumenteret for en ny ordning for international arbejdskraft, så det vækker glæde i erhvervsorganisationen, at Folketinget nu har vedtaget den nye certificeringsordning. Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen roser politikerne for at finde brede løsninger på et samfundsproblem.
Flertal af bilister foretrækker nummerpladegenkendelse: DI Ejendom foreslår fælles regler om fremtidens digitale parkering3.9.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at danske bilister foretrækker parkeringsløsninger baseret på nummerpladegenkendelse. I forbindelse med høringen om Fair Parkering den 3. september opfordrer DI Ejendom transportministeren til at samle centrale aktører i en arbejdsgruppe, der skal udvikle fælles spilleregler for brugen af teknologien.
Historisk lav tilfredshed: Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er frustrerende, når bussen ikke passer med arbejdstiden, cykelruten mangler det sidste sikre stykke, eller trængslen gør pendlingen uforudsigelig. Så når danske virksomheders vurdering af kommunernes indsats for god mobilitet er faldet jævnt siden 2020, bør det være et klart signal til handling, mener landets største erhvervsorganisation DI.
DI: God start på drøftelser med regeringen om USA’s prispolitik på lægemidler28.8.2026 12:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag taget fat på drøftelserne om USA’s såkaldte “Most Favored Nation (MFN)”, som er USA’s nye prispolitik på lægemidler. Regeringen har nedsat en taskforce om sagen som havde første møde i dag. MFN kan få alvorlige konsekvenser for danske life science-virksomheder, og derfor mener landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI), at det er vigtigt, at regeringen kommer med konkrete initiativer for at afbøde de værste følger af reguleringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


