Sælger du æg eller kød fra egne høns? Så kan du få besøg af Fødevarestyrelsen
16.5.2023 09:50:46 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Mange glemmer at registrere sig, når de sælger overskydende æg fra hønsene i baghaven, slagtet fjerkræ eller rå mælk. Derfor ruller Fødevarestyrelsen i efteråret ud til landets små leverandører.

Uanset, om forbrugerne køber deres æg i et supermarked eller af naboen, skal æggene være sikre at spise – men mange er ikke klar over, at selv salg af mindre mængder æg, fjerkrækød, kaninkød eller rå mælk kræver, at man registrerer sig som fødevarevirksomhed i Fødevarestyrelsen.
Det gælder både, hvis man leverer direkte til forbrugeren, til en lokal detailvirksomhed eller til sit eget lille, lokale ægpakkeri.
At være registreret hos Fødevarestyrelsen betyder, at man er omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol af f.eks. hygiejne- og salmonellaregler, og at man kan få vejledning og hjælp til at forstå og overholde reglerne, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Bente Holst:
- Vi tror ikke, at nogen ønsker at sælge æg, kød eller mælk, som forbrugerne bliver syge af. Derfor forsøger vi nu at få information om reglerne ud til så mange små leverandører som muligt, inden kontrolkampagnen går i gang. Så kan de nå at registrere sig. Det tager kun fem minutter på vores hjemmeside.
Derfor kører Fødevarestyrelsen fra september til og med december ud til producenter langs vejene for at kontrollere, om de har papirerne i orden og styr på, at deres fødevarer er sikre at spise for forbrugerne.
Fødevarestyrelsen vil blandt andet vejlede om og kontrollere korrekt registrering, hygiejne, sporbarhed og regler om salmonella.
Læs mere om kontrolkampagnen og reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon 22 84 48 34.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum