Bliv superforsker på Moesgaard
Nyt udstillingsområde med spil og laboratorie for børn og familier åbner 26. maj

Fredag 26. maj åbner Moesgaard Museum et nyt udstillingsområde, hvor børn og børnefamilier gennem leg kan udforske fortiden og prøve, hvordan det er at være arkæolog og forsker.
I det nye udstillingsafsnit MOMULAB kan børnene tage forskerkitlen på og gå på jagt efter spor af de mennesker, der har levet i fortiden. Laboratoriet breder sig over to etager, og blandt aktiviteterne er en afdeling for marinarkæologi (arkæologi under vand), hvor udstillingens skærme får det til at virke som om, man befinder sig i en ubåd under vandet. Her kan man prøve at ’støvsuge’ havbunden på jagt efter fortidsfund og finde ud af, hvorfor tingene befinder sig under vand.
I MOMULAB er der også interaktive spil, hvor man ud fra træers årringe og pollen i jorden kan lære mere om fortiden og de mennesker, der levede dengang. Laboratoriet er særligt henvendt til børn i alderen 6-12 år, men også andre aldersgrupper kan få en sjov og lærerig oplevelse.
Udstillingsområdet er blevet til med fornem støtte fra Krogagerfonden.
”Med det nye udstillingsafsnit, der er målrettet børn og familier, vil vi gerne give børnene en nysgerrighed på videnskaben og de videnskabelige metoder. Vi håber, at familierne sammen kan få en oplevelse og måske en dialog om, hvordan viden bliver til, og hvordan vi ved det, vi ved. Som museum vil vi rigtig gerne være med til at plante et frø eller gøde en spire hos børn og unge, så både vi og alle andre i fremtiden får gavn af, at der kommer nye og flere dygtige forskere til,” siger Mads Kähler Holst, der er direktør for Moesgaard Museum.
Hightlights og danefæ
Udover aktiviteter for børn er der i det nye udstillingsafsnit også udstillet særlige fund i en ny, stor montre. I ’highlights’ montren vil Moesgaard udstille aktuelle arkæologiske fund og særlige genstande. Når det nye udstillingsafsnit åbner 26. maj, kan publikum se danefæ-genstande, som fritidsarkæologer har fundet i Moesgaard Museums ansvarsområde ved hjælp af metaldetektorer. Danefæ er genstande fra fortiden, som er af enten ædelt metal eller har en særlig kulturhistorisk værdi.
Praktiske oplysninger
MOMULAB bliver åbnet fredag den 26. maj af Moesgaard Museums direktør og en skoleklasse fra Elise Smiths Skole i Aarhus.
Pressen er meget velkommen til at deltage i åbningen. Tilmelding til kommunikationschef Bodil Jensen på bj@moesgaardmuseum.dk eller mobil 20466373
Nøgleord
Kontakter
Bodil JensenKommunikationschef
Tlf:20 46 63 73bj@moesgaardmuseum.dkBilleder
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Ny viden og lækker mad på en lørdag13.9.2023 17:21:38 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum serverer ny viden og mad alle lørdage aftener i hele efteråret
Direktør Mads Kähler Holst fylder 50 år30.8.2023 08:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museums direktør, Mads Kähler Holst, fylder onsdag 30. august 50 år
Ravnespænde på rummission24.8.2023 12:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum sender fuglefibel fra fortiden på rumfærd med Andreas Mogensen
Mød Moesgaards ekspert til foredrag om forskning i den Arabiske Golf22.8.2023 14:51:22 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 kan Moesgaard Museum og Aarhus Universitet markere 70-års jubilæum for den fælles forskningsindsats inden for arabisk arkæologi. Onsdag 6. september er der mulighed for at høre leder af Moesgaards orientalske afdeling, Steffen Terp Laursen, fortælle om museets udgravninger og opdagelser i området ved den Arabiske Golf.
Moesgaard Museum har ansat en ny kommunikationschef22.8.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mari-Louise Jonsson tiltræder 1. september som ny kommunikationschef på Moesgaard Museum
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum