Danskerne tror på Holger
16.5.2023 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Tennisspilleren Holger Rune har allerede vist, at han kan vinde over de fleste modstandere – kunderne hos Danske Spil regner tilsyneladende med, at han vinder over dem alle.

Hvis Holger Rune skal vinde ATP 1000-turneringen i Rom, så skal han formentlig slå både nummer et og to på verdensranglisten, men det generer ikke kunderne hos Danske Spil, som tilsyneladende har uendelig tiltro til den danske tennis-stjerne.
”Vores kunder tror i den grad på Holger. Lige nu er det omkring 70 procent af alle indskud på vinderspillet, der er sat på Holger Rune som endelig vinder af turneringen, mens Novak Djokovic er den næstmest spillede med 12 procent af alle indskud. De to står i øvrigt til at mødes i kvartfinalen, hvis de begge vinder deres kampe inden da,” siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Han fortæller, at der også internt hos Danske Spil er en stor portion optimisme, når det kommer til Holger Runes potentiale.
”Holger Rune er stadig ung, men han er vel allerede ved at udvikle sig til Danmarks største tennisspiller på herresiden nogensinde. Når det så er sagt, så er vi også en smule tilbageholdende med vores odds, for selv om vi sagtens kan se Holger Rune som vinder, hver gang han går på banen – så er det altså ofte mod spillere i den absolutte verdenselite, og så skal der ikke mange missede slag til, før det ender med et nederlag,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Holger Rune har mødt Novak Djokovic to gange i karrieren og vundet den ene. Og hvis han besejrer serberen i Rom, så kan han ende med at stå overfor Carlos Alcaraz, som han pudsigt nok også har slået en gang i to forsøg. Men i virkeligheden er det lige meget, hvem danskeren møder, for folket tror på ham uanset hvad.
”Vi må bare konstatere, at der generelt er meget stor tiltro til, at Holger Rune kan vinde de turneringer han stiller op i. Det gælder også for årets næste Grand slam, French Open: Her er hele 75 procent af alle indskud sat på, at Holger Rune ender med at stå som sejrherre efter finalen,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Selv om Holger Rune muligvis er helt i top på herresiden herhjemme, så mangler han stadig en del for at kunne hamle op med Caroline Wozniackis bedrifter. Hun vandt et hav af turneringer, blandt andet Australian Open, og så lå hun ikke bare nummer 1 på verdensranglisten, men hun gjorde det i sammenlagt 71 uger.
Odds på Holger:
Holger Rune vinder ATP Rom: 12.00
Holger Rune vinder French Open: 14,00
Holger Rune vinder Wimbledon: 22,00
Holger Rune vinder Us Open: 18,00
Holger Rune vinder en grandslam i 2023: 6,00
(Odds kan ændre sig.)
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Danskerne tror på Oscar til dansk dokumentar15.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk dokumentarfilm er med helt fremme i opløbet til en Oscar, og ifølge Danske Spils kunder tager den statuetten.
Danske Spil efterlyser vinder af 10 millioner kroner15.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte en heldig dansker plet på alle syv vindertal – et held i spil, der udløser en førstepræmie på 10 millioner kroner. Se her, hvor kuponen er købt. Måske er det din?
Danske Spil: ”Kun et mirakel kan redde dem!”13.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt én deltager har grund til at frygte, at næste afsnit af X Factor bliver det sidste. Danske Spils oddssætter er i hvert fald ikke i tvivl: ”De andre acts er simpelthen bedre!”
Danske Spil leverer solidt årsregnskab med 1,8 mia. kr. til udlodningsmidlerne13.3.2026 08:56:03 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils årsregnskab for 2025 viser det højeste resultat efter skat i koncernens historie og et bidrag til udlodningsmidlerne på 1,8 mia. kr. til gavn for gode formål. Samtidig har Danske Spil udviklet forretningen i et marked præget af både hårdere og international konkurrence samt ændrede forbrugsvaner.
San fra Brønderslev havde lige fået ny bil – så ringede Danske Spil med 200.000 kroner: ”Jeg troede, det var svindel”12.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
San Chan fra Brønderslev var glad for sin helt nye bil, da han meget uventet vandt den store gevinst i den gratis Klub Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum