Stor, dansk hospitality-aktør sætter turbo på arbejdet med bæredygtighed
Efter flere pandemi-år med kraftigt nedsat aktivitet grundet rejse- og forsamlingsrestriktioner, snurrer forretningshjulene atter hos Bellagroup. Den øgede aktivitet må og skal spejles i et tilsvarende øget fokus på virksomhedens aftryk på klima, miljø og det omgivende samfund, siger gruppens bæredygtighedsdirektør, og løfter sløret for nye, ambitiøse målsætninger og initiativer.

59 store konferencer og events. 430.000 overnattende hotelgæster. 2022 var et travlt år i Bellagroup, som driver Bella Center Copenhagen og Bella Arena, samt hotellerne Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky og Copenhagen Marriott Hotel.
Ovenpå en udfordrende Corona-periode, som både involverede et navne-, ejer- og ledelsesskifte, er forretningsaktiviteten nu for alvor begyndt at vende tilbage i Bellagroup. Det fremgår af en netop offentliggjort Responsible Hospitality-rapport, som beskriver virksomhedens arbejde med bæredygtighed i det forgange år, samt præsenter nye ambitioner for fremtiden.
”Bellagroup har gennem mange år været en frontløber på bæredygtighedsagendaen, men pandemien satte sine naturlige begrænsninger. Nu skal vi for alvor op i gear igen,” siger Director of Responsible Hospitality, Frida Ulrik-Petersen, og uddyber:
”Det jo dejligt, at gæsterne igen vender tilbage til hotellerne og de store kongresser, men international turisme og hospitality er ikke kun en nødvendig vækstmotor for økonomi og arbejdspladser – det er også en branche, som har et stort klima- og miljøaftryk. Coronatiden har vist os, at de fysiske møder har en helt særlig værdi, så dem skal vi beholde. Men for at vi kan skabe de her møder på den mest ansvarlige måde, kræver det, at vi nu for alvor sætter strøm til vores ambitioner om at være en visionær og bæredygtig spiller på området.”
Net zero-mål, Science Based Targets, ISO-certificeringer og en rekordstor solcellepark
I starten af maj blev en kommende solcellepark på taget af Bella Center Copenhagen udråbt som et af Danmarks 50 mest inspirerende virksomhedsprojekter indenfor grøn omstillingaf Børsen Bæredygtig. Men projektet – der med sine 16.000 m2 og en produktionskapacitet på mere end 2,79 MW – resulterer i Sjællands største, tagintegrerede solcellepark fra november, er kun et ud af flere tiltag, som præsenteres i den nye rapport.
Ambitionerne for 2023 tæller desuden certificering af alle Bellagroups tre hoteller, samt Bella Center Copenhagen gennem de internationale ISO 14001 og ISO 20121-standarder for henholdsvis miljøledelse og bæredygtig eventledelse. Dertil kommer et netto-nuludledningsmål på tværs af gruppen med deadline i 2050, ligesom Bellagroup i 2023 vil tilslutte sig Scienced Based Targets initiative (SBTi) og dermed forpligte sig til at fremlægge konkrete, ambitiøse og videnskabeligt validerede klimamål.
”Gennem et intenst fokus på at energioptimere vores drift, har vi allerede reduceret vores scope 1 og 2-udledninger med 20% siden 2019, og med den kommende solcellepark reduceres gruppens CO2e-aftryk med yderligere 10-15% allerede i år,” fortæller Frida Ulrik-Petersen, og konkluderer:
”Men vi vil videre til næste niveau denne rejse, og derfor skal vi også inddrage vores kunder og samarbejdspartnere på en transparent og troværdig måde undervejs. Det kræver fælles indsatser, innovationskraft og risikovillighed reelt at forsøge at gøre en branche som vores mere grøn. Det er en udfordring, vi er passionerede omkring og tager op som led i arbejdet med at sikre Københavns position som en international topdestination for fremtidens store, bæredygtige events.”
Milepæle i Bellagroups arbejde med Responsible Hospitality i 2022
- Byggeriet af en tagintegreret solcellepark er påbegyndt på Bella Center Copenhagen med en egen energiproduktion på over 2,79 MW svarende til en årlig CO2e-reduktion på 370 tons. Byggeriet står færdigt i slutningen af 2023
- Udfasning af toiletengangsartikler på alle gruppens hoteller
- DGNB Guld-certificering af Bella Arena
- Green Key gencertificering af alle enheder
- Underskrivning af Wonderful Copenhagens ambitiøse manifest "Planet Copenhagen" for bæredygtig turisme.
Ambitioner for Bellagroups arbejde med Responsible Hospitality i 2023
- Kortlægning af CO2e-udledninger fra scope 1, 2 og 3 (primære udledninger) gennem et klimarapporteringssystem
- Fastlæggelse Science Based Targets
- Offentliggørelse af gruppens net zero 2050 plan
- ISO 14001- og 20121-certificering på alle hoteller og venues
- Kunne tilbyde event-kunder detaljerede klimarapporter
- Kemikaliefri Viima-rengøring på alle Bellagroups hoteller
- Installation af 5.500 nye LED-lyskilder på AC Hotel Bella Sky Hotel inden udgangen af 2023 svarende til en årlig reduktion af CO2e-udledning på 120 tons
Yderligere ressourcer
Du finder Bellagroups nye Responsible Hospitality-rapport for 2022 ved at klikke her.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:+45 22 15 56 57kaar@bellagroup.dkBilleder



Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Det fulde program er landet: Her er 14 højdepunkter til Bogforum 20231.9.2023 07:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Når landets største litteraturfestival vender tilbage for 31. gang i weekenden d. 3.-5. november, bliver det i et Bella Center fyldt til bristepunktet med læseglade litteratursjæle i alle aldre og et program, der bugner af oplevelser fra det smalle til brede - fra det lokale til det internationale. Det fulde overblik ligger nu klar, og vi samler 14 nedslag til Bogforum-elskere i alle afskygninger.
Nu får København sin nye, internationale festival for gaming og esport30.8.2023 12:43:03 CEST | Pressemeddelelse
Den 12.-14 januar 2024 bliver Copenhagen Gaming Week en realitet. Flere års udviklingsarbejde kulminerer i en tre dage lang festival, hvor alle aspekter, genrer og subkulturer af gaming og esport samles i Bella Arena og Bella Center Copenhagen. Målet er at positionere København og Danmark på den internationale scene, og eventet skal over tid brede sig til gavn for hele byen og branchen.
Ovenpå ”umættelig efterspørgsel”: Københavnsk arena sætter ekstra Love Actually-juleshow i salg22.8.2023 14:51:42 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 fylder verdens måske mest elskede og romantiske julefilm 20 år. Tusindvis af billetter er allerede røget over disken, når jubilæet fejres med en storstilet decemberoplevelse i Bella Arena på Amager. Her skal biografhygge og symfoniske kuldegysninger gå hånd i hånd til Love Actually In Concert. Derfor er arrangørerne nu klar med en ekstraforestilling.
Alle er inviteret: Oh Land synger på catwalken, når Københavns største modeshow vender tilbage26.7.2023 10:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Normalt kan den københavnske modeuge let føles som lukket land for den brede befolkning. Men moden er for alle, og den er både kunstnerisk og kommerciel. Med det afsæt slår modemessen CIFF for anden gang dørene op til et drømmeland af et gigantmodeshow mandag d. 7. august i Bella Arena inkl. minikoncerter med Oh Land og Emil Kruse. Billetterne er netop sat til salg for 85 kr. pr. stk.
CIFF x Revolver: Sådan bliver oplevelsen på Skandinaviens største, samlede modemesse i København d. 9.-11. august6.7.2023 07:46:31 CEST | Pressemeddelelse
De sidste forberedelser er undervejs til den allerførste udgave af CIFF x Revolver efter fusionen af de to tidligere messekonkurrenter i starten af 2023. Mange i branchen har nysgerrigt afventet, hvordan sammensmeltningen af de to messer tænkes forløst under samme tag i Bella Center Copenhagen. Nu præsenteres planerne for et gentænkt layout, kunstneriske samarbejder, et internationalt talkprogram og kuraterede mad-pop-ups, som alle understøtter visionen om ét København til modeugen i august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum