Grøn, gratis og eldrevet! Hop på Andels nye bus på Stevns til sommer

Fra denne sommer kan du stige på Andels grønne, gratis og eldrevne bus, hvis du ønsker at komme rundt til de unikke attraktioner på Stevns. Den grønne bus kører som led i et treårigt partnerskab mellem Andel, Region Sjælland, Sjællands Udviklingsalliance samt Stevns og Vordingborg kommuner. I 2022 blev den første bus sat i rute på Møn, og nu er turen så kommet til Stevns.
Bussen starter sin rutekørsel lørdag den 24. juni, hvor alle kan køre gratis med bussen på den såkaldte Klinterute, der løber mellem Rødvig Havn og Bøgeskov Havn - og retur.
Værdi for andelshavere og det danske samfund
Om baggrunden for de eldrevne busser fortæller Jens Stenbæk, Andels bestyrelsesformand:
”Vi investerer Andels overskud med det klare formål at skabe værdi for vores andelshavere og det danske samfund. Det gør vi blandt andet gennem langsigtede investeringer i den grønne og digitale omstilling af Danmark og ved at bidrage til vækst og udvikling regionalt. Vi håber, at vi med lanceringen af elbussen på Stevns kan støtte den lokale turisme og udvikling samt arbejde med at accelerere omstillingen af vores transport til el”.
Borgmester i Stevns Kommune, Henning Urban Dam Nielsen, er glad for det nye initiativ:
”Vi har rigtig gode erfaringer fra tidligere år med en gratis bus langs Stevns Klint, og jeg glæder mig over, at vi kan fortsætte den gode tradition med en elbus, som styrker vores ambitioner og ønsker for den grønne omstilling. Turen går bl.a. forbi vores næsten nye oplevelsescenter for Stevns Klint Verdensarv, og jeg håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at kombinere en gratis bustur med et besøg i det enestående hus og de øvrige attraktioner langs klinten’.
Løft til lokal turisme
Den nye bus vækker også glæde hos Stevns Erhverv, som er operatør af bussen:
”Der kommer hele tiden nye klimavenlige løsninger til, og jeg glæder mig over, at vi kan være med til at støtte den udvikling med den nye elbus. Det er et spændende projekt, der er med til at løfte de mange
turismeorienterede virksomheder, vi har på Stevns”, fortæller formand i Stevns Erhverv, Lars Warm.
Også i Region Sjælland hilser man andelsbussen på Stevns velkommen:
”Udviklingen mod et mere klimaneutralt samfund er en mærkesag for Region Sjælland og vi skal turde tænke nyt – og grønt – når vi udvikler vores skønne landsdel. Andelsbusserne er et koncept, der sikrer grøn omstilling og samtidig får endnu flere ud at opleve de unikke attraktioner og naturområder, vi har i Region Sjælland. Jeg er derfor glad for, at vi nu kan også kan tilbyde muligheden for gratis grønne elbusser til borgere og besøgende, både på Stevns og Vordingborg”, fortæller formand for Sjællands Udviklingsalliance og regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen.
Fakta om Andels bidrag til gratis eldrevne busser på Stevns og Møn
Andel har bevilliget cirka 20 millioner kroner til et treårigt testprojekt for eldrevne busser på Stevns og Møn. Bevillingen er en del af andelsselskabets strategi for kollektive samfundsbidrag, der skal skabe værdi for andelshaverne ved at fremme den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse samt viden om fremtidens energisystem. Samtidig skal projekterne have nærhed til Andels grundlæggende DNA som andelsselskab, der handler om fællesskab og energi.
Fakta om elbussen på Stevns
- Bussen på Stevns kører rutekørsel med turister på den såkaldte Klinterute, der løber mellem Rødvig Havn og Bøgeskov Havn og retur.
- I skolernes sommerferie fra 24. juni – 13. august kører bussen 3 daglige runder på Klinteruten.
- I øvrige skoleferier, i weekender og fredage køres to daglige runder.
- I almindelige hverdage transporter bussen skoleklasser fra hele Region Sjælland til museernes skoletjenester i Stevns Kommune.
- Stevns Erhverv er operatør af bussen i Stevns, mens VIKINGBUS leverer bussen, som er én af de første eldrevne turistbusser i Danmark. Bussen har plads til 48 passagerer og kører cirka 350 km. på en opladning
Læs mere og se køreplan på www.andel.dk/elbus
Kontaktoplysninger for pressen:
Henning Urban Dam Nielsen, borgmester i Stevns Kommune
Tlf: 5657 5010 / 2036 4360
Andel: pressevagten på telefon 21 70 31 01
Billeder
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel og Copenhagen Infrastructure Partners indgår nyt strategisk partnerskab om havvind15.9.2023 10:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel og kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners indgår konsortium og tæt samarbejde om bud på Hesselø Havvindmøllepark i Kattegat nord for Sjælland og Kriegers Flak II i Østersøen sydøst for Sjælland.
Energi Danmark får ny direktør14.8.2023 08:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Louise Hahn tiltræder den 14. august 2023 som adm. direktør i Energi Danmark.
Andel og Roskilde Festival intensiverer grøn omstilling24.6.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Roskilde Festival i dag slår dørene op for festivaldeltagerne, er det første gang, at festivalens strømforbrug er dækket af vedvarende solenergi. Samtidig intensiveres energipartnerskabet mellem Roskilde Festival og energi- og fibernetkoncernen Andel med udfasningen af benzin, diesel og flaskegas.
Elbus fra Andel ruller ud på Stevns22.6.2023 11:06:40 CEST | Pressemeddelelse
Borgere og turister kan se frem til gratis og elektrisk bustransport på Stevns. Fra den 24. juni kan de nemlig stige ombord på Stevns’ nye gratis elbus, der skal køre i rutefart langs Stevns Klint mellem Rødvig Havn og Bøgeskov Havn. Bussen blev i dag indviet af 40 skolebørn, der som de allerførste tog turen fra Rødvig til Stevns Klint Experience.
Selskabsdirektør i Andel fratræder6.6.2023 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel-koncernen foretager en ledelsesændring i datterselskabet Andel Energi, som betyder, at adm. direktør Ole Vestergaard i Andel Energi fratræder dags dato.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum