Udenrigsministeren besøger Georgien og åbner officielt ny dansk ambassade
Som nabo til Rusland er der særligt god grund til at bekymre sig over, hvilke konsekvenser krigen i Ukraine kan få for Georgien. Rusland kontrollerer i forvejen to udbryderrepublikker i landet, og Rusland modarbejder Georgiens uafhængighed og europæiske orientering.
Udenrigsministeren skal på sit besøge blandt andet besøge de russiskkontrollerede områder i Georgien, og mandag åbner udenrigsministeren officielt den danske ambassade.
”Med åbningen af ambassaden sender Danmark et signal til Georgien om, at vi fuldt ud støtter deres uafhængighed. Samtidig viser vi, at vi fra dansk side vil hjælpe dem med de rette reformer, så de kan indfri deres drømme om at blive en integreret del af EU,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Georgien har i sin forfatning indskrevet et mål om at blive en del af EU og NATO. Der er i befolkningen over 80 procent opbakning til begge dele.
I 2022 blev Georgien tildelt et såkaldt europæisk perspektiv, der er skridtet før, et land kan blive kandidatland. Samtidig kom Europa-Kommissionen med 12 reformkrav, Georgien skal levere på for at blive tildelt egentlig kandidatstatus. De reformer kan Danmark hjælpe med gennem blandt andet myndighedssamarbejde og korruptionsbekæmpelse.
Under besøget tager udenrigsministeren desuden til den administrative grænse mellem Georgien og Sydossetien. De to russisk-støttede udbryderrepublikker Abkhasien og Sydossetien har siden Ruslands invasion i 2008 haft russiske soldater udstationeret, og Rusland fastholder sin betydelige kontrol over de to områder. Grænsen mellem Georgien og udbryderrepublikker er i dag adskilt af administrative grænser.
”Familier, venner og hele landsbyer bliver adskilt af de administrative grænser i Georgien. Det viser tydeligt, at Rusland også her er til skade for befolkningen og civilsamfundet. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med Georgien sender et signal til Putin om, at Rusland ikke får held til at destabilisere vores østlige nærområde,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den danske udenrigsminister skal desuden mødes med Georgiens udenrigsminister Ilia Darchiashvili samt premierminister Irakli Garibashvili. Derudover skal han mødes med unge georgiske aktivister, der spiller en helt centralt rolle i udformning af landets demokratiske fremtid.
For yderligere information, kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson på krijoo@um.dk eller +45 3043 6749
Nøgleord
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark indkalder den iranske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet13.1.2026 14:19:05 CET | Pressemeddelelse
Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har i dag været til samtale i Udenrigsministeriet oven på talrige overgreb mod civilbefolkningen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn13.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 13. januar 2026 kl. 10.15.
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
Joint statement by the Nordic Foreign Ministers on Greenland6.1.2026 18:31:17 CET | Pressemeddelelse
Joint statement by the Foreign Ministers of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden on 6 January 2026.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn6.1.2026 09:38:47 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 6. januar 2026 kl. 18.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
