Camilla Rathcke genvalgt som formand for Lægeforeningen
13.5.2023 11:14:08 CEST | Lægeforeningen | Pressemeddelelse

På Lægeforeningens repræsentantskabsmøde i Kolding er foreningens formand, Camilla Rathcke, uden modkandidater blevet genvalgt som formand for en ny toårig periode.
"Jeg er stolt over at få lov til fortsat at stå i spidsen for Lægeforeningen i en presset tid, hvor det er vigtigere end nogensinde, at vi som lægestand byder ind med fagligt input og tør udfordre politikerne på indretningen af sundhedsvæsnet.” siger Camilla Rathcke.
”Vi arbejder i bestyrelsen for, at Lægeforeningen fortsat skal være en moderne forening for alle læger - med afsæt i viden, fagligt underbyggede synspunkter og med ambitioner om at blive taget med på råd, når der skal udformes strukturelle forandringer i sundhedssektoren.”
Den genvalgte formand peger på den dramatiske mangel på speciallæger og andre sundhedsprofessionelle som et område, som Lægeforeningen fortsat vil have et stort engagement i. Den kalder på prioritering i sundhedsvæsenet.
”Det samme gælder den fortsatte kamp for at forbedre lægers retssikkerhed. Det er afgørende, at politikere, myndigheder og andre beslutningstager her lytter til lægers stemme, også for at undgå defensiv medicin og dermed unødig behandling. Lægers retssikkerhed og sikkerheden for patienter går hånd i hånd,” siger Camilla Rathcke.
Camilla Rathcke er 48 år, overlæge og ph.d., arbejder på medicinsk afdeling, endokrinologisk sektion på Herlev og Gentofte Hospital. Hun er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2003 og blev speciallæge i intern medicin i 2019.
Camilla Rathcke har været formand for Lægeforeningen siden 2020.
Nøgleord
Kontakter
Anders Høj EggersPressechef
Tlf:4214 4632ahe@dadl.dkAndreas HemmePresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:61 65 37 75anhe@dadl.dkLisbet Vestergaard MarekPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26662134lvm@dadl.dkLægeforeningen
Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Lægeforeningen om ny ændring af speciallægeloftet: Vigtig sejr at loftet ikke længere presser erfarne speciallæger mod pensionen26.6.2026 15:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har i dag indgået en såkaldt sommeraftale, der følger op på implementeringen af sundhedsreformen.
Josephine Rathenborg valgt som ny formand for Lægeforeningen30.5.2026 15:18:59 CEST | Pressemeddelelse
På Lægeforeningens Lægemøde i dag er Josephine Rathenborg blevet valgt som ny formand for Lægeforeningen. Hun overtager posten efter Camilla Rathcke, hvis funktionstid som formand er udløbet.
Jens Juul Holst modtager Lægeforeningens Ærespris 202629.5.2026 22:27:36 CEST | Pressemeddelelse
Professor Jens Juul Holst modtager Lægeforeningens Ærespris 2026 for sin banebrydende forskning i tarmhormonet GLP-1, som har revolutioneret behandlingen af patienter med type 2-diabetes og svær overvægt verden over.
Lægeforeningens nyindstiftede Uddannelselspris tildeles professor Charlotte Ringsted29.5.2026 20:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Den nyindstiftede ”Lægeforeningens Uddannelsespris” går til Charlotte Ringsted, professor i medicinsk uddannelse og tidligere prodekan for uddannelse ved Aarhus Universitet. Det er første gang, uddannelsesprisen uddeles. Lægeforeningens Uddannelsespris er en hæderspris, der uddeles til læger, som anerkendelse af modtagerens virke indenfor uddannelse af læger.
Lægeforeningen til politikerne: Nu skal vi have en Psykiatriplan version 2.027.4.2026 06:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra Lægeforeningen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum