Naturmødet 2023 slår alle forventninger

Det er svært at få armene ned oven på tre dage med sol, ministerbesøg og masser af glade gæster i Hirtshals. Årets møde har budt på den hidtil bredeste palette - både når det gælder indhold og publikum.
Udover den høje kvalitet i de mange debatter og den flotte politiske opbakning, har de mere end 80 stande været med til at højne gæsternes oplevelse på Naturmødet.
Og det glæder formanden for Naturmødet:
- Vi havde høje forventninger, og de er i den grad blevet indfriet. På aktørsiden har organisationer og foreninger både til lands og til vands budt ind med et væld af spændende aktiviteter om natur og biodiversitet, og vi kan se at publikum kvitterer. Naturmødet er for alle - ligesom naturen, siger borgmester Søren Smalbro.
Chefen for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen, er imponeret over aktivitetsniveauet i standområdet:
- Standene skal have stor ros, for de er blevet rigtig gode til at invitere publikum indenfor og engagere dem. Og samtidig oplever vi også, at publikum i stigende grad er nysgerrige og gerne vil lytte og lære. Det giver en fantastisk grobund for de samtaler, som er kernen i ethvert folkemøde, siger Leif Lund Jakobsen.
I år har de unge for alvor taget Naturmødet til sig - både som aktører på Naturmødets scener og stande og som publikum. Som eksempel var det den 22-årige NaturTikTokker Emil Poulsen, der vandt prisen som Danmarks Bedste Naturformidler 2023.
Det flotte vejr har også været med til at trække publikumstallet i vejret. Naturmødet anslår, at op mod 35.000 mennesker har besøgt Naturmødet i løbet af de tre dage. Oplevelsen er, at gæsterne kommer fra alle egne af landet og har brugt længere tid på deres besøg i år.
- Naturmødet er kommet for at blive. Det har vokset sig fast i Hirtshals og det er vi glade for, siger formand Søren Smalbro.
Næste års Naturmøde finder sted 23.-25. maj 2024.
Kontakter
Chef for Naturmødet
Leif Lund Jakobsen
tlf. 4122 4891
leif.jakobsen@hjoerring.dk
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
Regeringen afsætter 2 mio. kr. årligt til Naturmødet i finanslovsudspil28.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet – naturens eget folkemøde i Hirtshals – er blevet tilgodeset i regeringens finanslovsudspil, har minister for Grøn trepart Jeppe Bruus offentliggjort tidligere i dag.
Hjørring Kommune styrker klimakampen med 19 nye partnere22.8.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag blev 19 nye klimapartnere budt velkommen, så fællesskabet nu tæller 71 klimapartnere, som alle bidrager til at gøre den grønne omstilling til virkelighed.
Sang vækker minder – og giver nyt liv til demensramte22.8.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Demensvenlig sangfællesskab i Hjørring vinder Gudrun og Palle Mørchs Mindepris 2025.
Minister lancerer Ungeløftet i Hjørring13.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) deltager mandag den 18. august i den lokale lancering af Ungeløftet i Hjørring Kommune. Med Ungeløftet styrkes indsatsen for at hjælpe unge 15-29-årige, der ikke er i job eller uddannelse videre i arbejde, uddannelse eller ind i meningsfulde fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum