Hæderspris til Hjerteforeningens formand
Dansk Cardiologisk Selskab uddelte på sit årsmøde i Nyborg DCS’ Hæderspris. Den gik til Hjerteforeningens formand, Christian Hassager.

På Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i Nyborg fredag blev prisen DCS’ Hæderspris uddelt. Den gik i år til Hjerteforeningens formand, Christian Hassager.
Christian Hassager får prisen for sin store, langvarige og vedholdende indsats for dansk kardiologi, hvor han blandt andet har været formand for to DCS-arbejdsgrupper og formand for DCS i perioden 2010-2012. Han er desuden en internationalt meget anerkendt ekspert inden for behandling af akut hjertesygdom og har haft en høj forskningsaktivitet, været vejleder for 22 ph.d.-studerende og været medforfatter på over 600 videnskabelige artikler. Han er tillige en højt respekteret underviser og meget vellidt blandt kolleger.
Christian Hassager har siden 2018 været en meget synlig og respekteret formand for Hjerteforeningen og har også været formand for Dansk Råd for Genoplivning i perioden 2017-2019. Her er han aktuelt medlem af bestyrelsen.
I øvrigt er Christian Hassager højt placeret i det europæiske cardiologiske selskab (ESC) og formand/præsident for ESC’s Association for Acute CardioVascular Care.
Prisen er på 25.000 kr. og uddeles én gang årligt i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) årsmøde i foråret.
Dansk Cardiologisk Selskabs hæderspris er selskabets fornemste pris. Prisen kaldes også for Jubilæumsprisen, fordi midlerne til prisen kommer fra overskuddet fra Jubilæumsfonden, der blev etableret i 1985.
Prisen uddeles til et medlem af DCS. Modtageren skal i sit professionelle virke have bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi og Dansk Cardiologisk Selskab. I denne forbindelse kan der skeles til DCS’ formålsparagraf: "at befordre øget teoretisk viden og praktiske fremskridt inden for hjerte- og kredsløbssygdomme".
Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse udpeger prismodtageren blandt foreslåede kandidater.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum