Martin Graae Jørgensen modtager Danske Forlags jubilæumslegat for sit arbejde med Turbines klassikerserie
12.5.2023 15:05:41 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Martin blev ansat på Turbine i 2015 og har med sin dedikerede indsats, arbejdsomhed og omfattende viden på området formået at etablere en omfattende serie af nyoversatte klassikere, som har høstet stor anerkendelse, mange anmelderstjerner og generel opmærksomhed, siden seriens første bind udkom for fire år siden.
”Siden Martins start hos Turbine har det været hans drøm at skabe en klassikerserie, og det har været en fornøjelse at se og følge hans arbejde og engagement i de nu mere end 21 udgivelser, som klassikerserien i dag indeholder. Navne som Vladimir Nabokov, Stefan Zweig, Sigrid Undset, Hjalmar Söderberg og mange flere er blevet gjort tilgængelige i nye oversættelser.
Martin er en enormt dygtig og dedikeret redaktør med en faglighed og viden, der ligger over de flestes. Hans positive tilgang og venlige facon gør, at han lykkes med meget,” lød det i indstillingen til legatbestyrelsen.
”Jeg er meget glad for, at jeg stadig lige præcis kan gå for at være yngre,” kommer det fra Martin, ”men selvfølgelig endnu mere glad for, at et udvalg ved Danske Forlag synes, jeg er dygtig. Det betyder enormt meget for mig. At arbejde med bøger hver dag, sammen med forfattere, oversættere, redaktører, korrekturlæsere, boghandlere, festivalarrangører og alle de andre, der får litteraturen til at leve i Danmark hver dag, det gør mig ægte lykkelig.”
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
Lad børnene tage del i madlavningen12.5.2026 14:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Madbørn er Sara Hoffgaards nye kogebog til hele familien. Den indeholder 40 opskrifter på alt fra morgenmad og mellemmåltider til aftensmad og lidt til den søde tand. Men endnu vigtigere så indeholder den en klar opfordring til at tilbringe mange dejlige stunder sammen i køkkenet.
USA er ikke længere vores ven9.4.2026 10:44:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye bog, I orkanens øje, argumenterer Steffen Kretz for, at vores frihed og velstand er truet af Amerikas dybe krise og Trumps ageren som præsident.
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
