Coop opfordrer kunder til at tage den forreste vare
15.5.2023 06:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Tag den forreste vare på hylden, og du er som forbruger med til at mindske madspildet, når du handler. Det er Coops budskab til kunderne i SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Kvickly, når mærket Tag den forreste rulles ud over hele landet i løbet af maj.
Opfordringen til at tage den forreste vare har indtil nu været forbeholdt kunderne i Coops klimalaboratorie, Klima Kvickly, som ligger i Aarhus. Her er mærket det seneste år blevet testet. Det har været placeret tæt på dagligvarer med kort holdbarhed, fx mejeriprodukter, og det har reduceret butikkens madspild med mere end 50 procent. Jonas Engberg, klimachef i Coop, siger:
”Resultaterne fra Klima Kvickly viser, at hvis vi kommunikerer på en positiv facon og gør det let at træffe det klimavenlige valg i butikken, så vil danskerne gerne handle bæredygtigt. Klima Kvickly har mere end halveret madspildet ved at opfordre forbrugeren til at tage den forreste vare, og jeg håber, at vi kommer til at se lignende gode resultater på landsplan, når vi evaluerer senere på året.”
”Dette er det første af de mange forskellige tiltag og koncepter, vi har udviklet i Klima Kvickly, som rulles ud i hele landet. I Klima Kvickly har vi fokus på at hjælpe vores kunder til at træffe bedre klimavalg og også reducere klimaaftrykket fra butikkens egen drift, og vi er opmærksomme på, at koncepterne skal kunne fungere i alle Coops butikker. Det er sådan vi kan gøre den største forskel.”
Om Klima Kvickly
I maj sidste år blev Kvickly i Aarhus erstattet af Klima Kvickly. Det er Coops klima-laboratorie, hvor Coop afprøver en lang række forskellige tiltag, der guider kunderne til at træffe klimavenlige beslutninger, når de køber ind.
Klima Kvickly har på bare et halvt år påvirket kunderne til at ændre på sammensætningen af varer, de køber, så klimaudledningen fra den gennemsnitlige fødevare i butikken nu er lig Coops samlede mål for klimapåvirkningen fra fødevaresalget i alle butikker i 2030, i henhold til Coops klimaplan.
- Klimaudledningen per solgt vare er faldet 14 procent.
- Klimaudledningen per 1.000 kr. omsat er faldet 20 procent.
Målinger viser samtidig en stor stigning i antallet af kunder, som føler sig godt guidet i forhold til at vælge klimavenlige varer. I maj 2022, inden butikken blev til Klima Kvickly, var det 7 procent af kunderne, som svarede, at butikken guidede til klimavenlige valg. I starten af februar 2023 var tallet steget til 66,7 procent.
Herudover har butikken også skåret i sit eget energiforbrug og har reduceret madspildet. Begge dele reducerer klimaaftrykket og er samtidig godt for butikkens bundlinje.
Nøgleord
Kontakter
Jonas Engberg, klimachef i Coop
26 79 91 53
jonas.engberg@coop.dk
eller
Emil Ulrichsen, senior kommunikationsrådgiver, Coop
26 66 90 68
emil.birkving.ulrichsen@coop.dk
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
Nu sætter vi endnu mere fokus på udviklingen af vores Ungeråd9.9.2026 12:48:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan man ansøge om at blive optaget i Coops Ungeråd 26/27. Ungerådet består af en gruppe unge Coop medarbejdere, der har til formål at rådgive Coops Ungeminister om, hvilke temaer Coops unge medarbejdere ønsker fokus på. Ungeministeren repræsenterer vores ca. 25.000 unge medarbejdere, der er fordelt på Coops logistikcentre, butikker og hovedkontoret.
Invitation til finale i Produktprisen og Irma-prisen3.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly og SuperBrugsen er hovedsponsor for Produktprisen og Irma-prisen; en del af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem – Danmarks største madfestival og kokkekonkurrence.
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

