Forskningspris går til hjertelæge fra Aarhus Universitetshospital
Dansk Cardiologisk Selskab uddelte på sit årsmøde en forskningspris på 25.000 kr. til hjertelæge Evald Høj Christiansen. Prisen er sponsoreret af Hjerteforeningen.

På Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i Nyborg fredag blev den årlige forskningspris, DCS’ Forskerpris, uddelt. Modtageren i år var hjertelæge Evald Høj Christiansen fra Aarhus Universitetshospital.
Evald Høj Christiansen blev cand.med. i 1993 og ph.d. i 1996 på Aarhus Universitet og efterfølgende speciallæge i kardiologi i 2004. Siden 2007 har han været overlæge i PCI-gruppen (ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer, red.) på Aarhus Universitetshospital. Han har haft en imponerende forskerkarriere og har været hovedforsker på flere store kliniske multicenterstudier inden for den invasive behandling af iskæmisk hjertesygdom.
Med over 400 publikationer og et H-index (en måleenhed for den videnskabelige produktivitet og den tilsyneladende videnskabelige betydning af en videnskabsmand eller forsker, red.) på 64 er han en meget citeret forsker, og han har været og er stadig en engageret vejleder for en del ph.d.-og forsknings-årsstuderende. Ved siden af sit akademiske virke er han førende i Danmark og internationalt inden for behandling af kronisk lukkede kranspulsårer og medvirker desuden i live-cases og som chairman i internationale kongresser.
DCS’ Forskerpris blev overrakt af formanden for Dansk Cardiologisk Selskab, Michael Rahbek Schmidt, og Hjerteforeningens formand, Christian Hassager, og er på 25.000 kr. Den uddeles én gang årligt i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde og gives til et medlem af Dansk Cardiologisk Selskab.
I retningslinjerne står der, at medlemmet gennem en periode skal have bidraget væsentligt til at markere dansk kardiologisk forskning nationalt såvel som internationalt, ligesom der skal være tale om en person, som har en væsentlig videnskabelig produktion af international standard, og hvis videnskabelige produktion direkte eller indirekte har haft indflydelse på den lægelige behandling af patienter med hjerte- og karsygdom.
Det er Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse, der udpeger prismodtageren blandt foreslåede kandidater.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjertegalla 2025 blev en stor succes14.9.2025 00:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag aften var stærkt inspirerende og bevægende og resulterede i et indsamlet beløb på 23.590.152 kr.
Fodbold, fællesskab og fede minder: Hjertebørn spillede bold med F.C. København8.9.2025 10:31:58 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole for hjertebørn afholdt. Fodboldskolen var arrangeret i et samarbejde mellem Hjerteforeningen og F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet samt Comwell Copenhagen Portside.
Kan billig behandling redde 90 danske liv om året?1.7.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler 30 mio. kr. til ny hjerteforskning. Et af projekterne skal undersøge, om en simpel behandling kan redde op mod 90 danske liv hvert år.
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum