Forskningspris går til hjertelæge fra Aarhus Universitetshospital
15.5.2023 15:29:41 CEST | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Dansk Cardiologisk Selskab uddelte på sit årsmøde en forskningspris på 25.000 kr. til hjertelæge Evald Høj Christiansen. Prisen er sponsoreret af Hjerteforeningen.

På Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i Nyborg fredag blev den årlige forskningspris, DCS’ Forskerpris, uddelt. Modtageren i år var hjertelæge Evald Høj Christiansen fra Aarhus Universitetshospital.
Evald Høj Christiansen blev cand.med. i 1993 og ph.d. i 1996 på Aarhus Universitet og efterfølgende speciallæge i kardiologi i 2004. Siden 2007 har han været overlæge i PCI-gruppen (ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer, red.) på Aarhus Universitetshospital. Han har haft en imponerende forskerkarriere og har været hovedforsker på flere store kliniske multicenterstudier inden for den invasive behandling af iskæmisk hjertesygdom.
Med over 400 publikationer og et H-index (en måleenhed for den videnskabelige produktivitet og den tilsyneladende videnskabelige betydning af en videnskabsmand eller forsker, red.) på 64 er han en meget citeret forsker, og han har været og er stadig en engageret vejleder for en del ph.d.-og forsknings-årsstuderende. Ved siden af sit akademiske virke er han førende i Danmark og internationalt inden for behandling af kronisk lukkede kranspulsårer og medvirker desuden i live-cases og som chairman i internationale kongresser.
DCS’ Forskerpris blev overrakt af formanden for Dansk Cardiologisk Selskab, Michael Rahbek Schmidt, og Hjerteforeningens formand, Christian Hassager, og er på 25.000 kr. Den uddeles én gang årligt i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde og gives til et medlem af Dansk Cardiologisk Selskab.
I retningslinjerne står der, at medlemmet gennem en periode skal have bidraget væsentligt til at markere dansk kardiologisk forskning nationalt såvel som internationalt, ligesom der skal være tale om en person, som har en væsentlig videnskabelig produktion af international standard, og hvis videnskabelige produktion direkte eller indirekte har haft indflydelse på den lægelige behandling af patienter med hjerte- og karsygdom.
Det er Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse, der udpeger prismodtageren blandt foreslåede kandidater.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
Pris til hjertelæge bag international forskning i megastudier1.6.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag blev Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningens Forskerpris overrakt til professor og speciallæge i kardiologi Tor Biering-Sørensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum