Frivillige inviterer til åbent hus i Blå Kors Genbrug i Herning
Onsdag den 24. maj fra kl. 13-15 åbner de frivillige medarbejdere dørene til Blå Kors Genbrug i Herning og inviterer alle interesserede indenfor til en rundvisning i butikkens baglokaler.
Her vil man få en unik mulighed for at se, hvordan de frivillige arbejder i butikken og samtidig få et indblik i, hvordan de udpakker de mange forskellige ting, som de modtager fra kunderne hver eneste dag, og hvordan varerne bliver gjort klar til salg i butikken.
De besøgende kan blandt andet også høre mere om, hvilke varer der hitter, og hvorfor mange vælger at blive frivillig i en genbrugsbutik. Efter en rundvisning i lokalerne på Viborgvej 107 vil der være kaffe og kage.
Formålet med åbent hus-arrangementet er at give et indblik i, hvad man får ud af at være en del af et positivt og meningsfyldt arbejdsfællesskab, som både støtter op om en god sag og har flere fordele for den enkelte," fortæller Kirsten Nørlund, som er souschef i Blå Kors Genbrug.
”Vi ved fra vores frivillige, at mange får følelsen at være en del af noget større ved at bidrage til samfundet. Det kan være en stor motivation og give en mening med tilværelsen. Derudover kan man møde nye mennesker og skabe nye venskaber i arbejdsfællesskabet," siger hun.
Erfaringen er, at mange bliver frivillige, når de forlader arbejdsmarkedet og vælger at møde op et par gange om ugen for at sortere varer, stå ved kassen eller hente møbler hos kunderne.
"Frivilligt arbejde kan for eksempel være særligt givende for ældre, som måske har brug for mere social interaktion og aktiviteter i deres hverdag. Som frivillig vil man også have mulighed for at udvikle nye færdigheder og kompetencer og samtidig holde sig fysisk aktiv. Arbejdet kan give en grund til at stå op om morgenen og føle sig produktiv, selvom man ikke er på arbejdsmarkedet," siger Kirsten Nørlund.
Alle er velkommen til åbent hus i Blå Kors Genbrug i Herning, som er en blandt Blå Kors' mere end 50 genbrugsbutikker på landsplan. Alt overskuddet fra butikken går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne gennem bl.a. terapitilbud, væresteder og familienetværk.
Kontakter
Kirsten NørlundSouschef i Blå Kors Genbrug
Tlf:29 68 96 66kin@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Hver tredje dansker oplever drikkepres30.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 35 procent af danskerne har oplevet at skulle forklare eller forsvare, hvorfor de ikke drikker alkohol til fester eller andre sociale arrangementer. Det viser en ny undersøgelse af Voxmeter for Blå Kors Danmark.
Blå Kors Danmark inviterer udsatte børn og unge til nyt event25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
132 udsatte børn og unge fra to forskellige Blå Kors Danmark-tilbud mødes for første gang til et stort fælles event. ”De skal vide, de er en del af et større fællesskab,” lyder det fra projektlederne bag.
Blå Kors Hjemmet Hobro fejrer 60-års jubilæum24.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1964 har folk, der har kæmpet med hjemløshed og misbrug, fået en håndsrækning til at komme videre i livet med hjælp fra Blå Kors' botilbud i Hobro.
Den Blå Mølle fejrer 25-års jubilæum med havefest22.8.2024 09:15:34 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 2. september inviterer værestedet blandt andre brugere, lokale, tidligere ansatte, samarbejdspartnere og venner af huset til jubilæumsfejring i haven med aktiviteter som amerikansk lotteri, fællessang og food truck.
Den Blå Sociale Café i Hjørring får ny leder14.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peder Winberg Morre skifter sygeplejerskejobbet ud med stillingen som ny leder af Blå Kors' værested i Hjørring. Han har tidligere haft lignende job i Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum