Billund Kommune henter ny chef for unge- og familieområdet i egne rækker
11.5.2023 14:00:40 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Fra 1. juni 2023 sætter 43-årige Trine Bredal Rosenbæk sig for bordenden af et af kommunens centrale områder. Hun har siden 23. november 2022 være konstitueret i stillingen. Unge- og familieområdet dækker Familieafdelingen, Ungeafdelingen, Tandplejen, Familiehuset og en Unge- og Familiestab. I alt et område med over 100 medarbejdere.
”Trine har været en fremragende leder af Ungeafdelingen og har opnået en række imponerende resultater, herunder at flytte Ungeafdelingen til en position som Danmarks bedste. Hendes kompetencer og erfaring vil være en stor fordel for hele Unge- og Familieområdet, og jeg er sikker på, at hun vil føre området til et endnu bedre sted end den er i dag. Jeg er rigtig glad for, og stolt af at vi har kunne rekruttere så dygtige kompetencer inden for egne rækker,” siger Anders Lundsgaard, direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked.
Trine Bredal Rosenbæk skal i første omgang have fokus på at fortsætte med at skabe positive forandringer for kommunens børn, unge og deres forældre. Samtidig skal hun også i gang med at rekruttere en ny leder for Ungeafdelingen. Hun fortsætter med at varetage begge funktioner til en ny leder er på plads.
”Jeg ser frem til at understøtte den fortsatte positive udvikling af området. Vi står overfor store opgaver med implementeringen af en ny tandstruktur og ny lovgivning på socialområdet. Jeg glæder mig over, at den nye Barnets Lov har fokus på, at udsathed ikke skal gå i arv – og at vi får mulighed for at arbejde med tidligere hjælp til børn i mistrivsel. I Billund Kommune har vi stolte traditioner for at samarbejde på tværs af fagområder – dette arbejde glæder jeg mig til at få endnu mere indflydelse på,” siger Trine Bredal Rosenbæk.
Fakta om Børnenes Hovedstad:
Børnenes Hovedstad:
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Det betyder, at vi vil være det bedste sted i verden for børn og familier med børn, og vi vil være et videncenter for børns leg og læring. Vi tror på, at børn er mindst lige så kompetente som voksne. Derfor former vi fremtiden sammen med dem, der skal leve i den.
Børne- og Familieudvalget har særlig fokus på de kommende år at videreudvikle de kommunale tilbud på højt niveau ved at have fokus på indsatser, der skaber bedre trivsel hos børn. Trivsel og læring for det enkelte barn hænger uløseligt sammen med det fællesskab af børn og voksne, der er i dagtilbuddet og skolen samt trygge og motiverende rammer for børnenes hverdag.
Legens betydning for barnets trivsel, læring og dannelse er helt centralt for os som Børnenes Hovedstad, derfor samarbejder vi med LEGO Fonden om Lifelong Learners initiativet, der understøtter en legende tilgang.
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

