Pigtråd og blomsterpistoler
11.5.2023 12:35:18 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Vi skal høre om både Beatlemania, the Swinging 60s og Flower Power, når Søren Koch fortæller om årtiets skiftende musikgenrer og strømninger i ungdomskulturen. Undervejs er der smagsprøver i form af nøglesange fra 60’ernes danske musikscene. Arrangementet indgår i rækken af bibliotekets ”Vi nørder”-aftener.
Musik og ungdomskultur
Var du selv ung i 60’erne – eller er du blot nysgerrig på årtiets frodige musikliv og ungdomskultur – vil der være masser af komme efter, når Søren Koch denne aften stemmer guitaren og øser ud af sin viden om et årti, der bliver ved med at fascinere.
Søren er især optaget af, hvordan 60’ernes danske unge sugede til sig fra de udenlandske inspirationskilder og musikstrømninger. Hvad førte til, at lyden af The Beatles og Merseybeat fandt sin danske pendant i form af tidens pigtrådsbølge? På få år fik snart sagt hver lille by i Danmark sine lokale helte i form af et pigtrådsorkester, der spillede op til dans i forsamlingshuset eller ungdomsklubben.
Udover at fortælle og give et par numre illustrerer Søren også emnet med billeder, lydklip og korte filmklip. Vi skal blandt andet høre om The Cliffters, ens jakkesæt, ekkomaskiner, The Hitmakers, længere hår, Hit House på Frederiksberg, mod & beat, ’Ved Landsbyens Gadekær’ og progressiv, psykedelisk rock – og alt derimellem!
Om Søren Koch
Multiinstrumentalisten Søren Koch har været vidt omkring i sin karriere og spillet med navne som Tim Christensen, Michael Falch, Poul Krebs, Marie Frank og sine egne bands Beat The Meatles, et af landets bedste Beatles Tribute bands, og som sanger, guitarist og sangskriver i det 60’er inspirerede The Beatophonics.
Siden 2018 har han desuden turneret og udgivet plader internationalt som bassist i den legendariske, engelske beatgruppe The Zombies, der i 60’erne havde hits som ’She’s Not There’ og ’Time of the Season’.
Vi Nørder
”Vi Nørder” er overskriften på en række arrangementer og en podcast fra Næstved Bibliotek. Idéen er, at vi hver gang kaster os over et emne, som vi ”nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel, og at man som deltager får og gerne deler fascinerende viden, man ikke anede man manglede! De afledte podcast-afsnit kan høres på Spotify og lignende platforme.
Koncertforedraget kan opleves onsdag den 31. maj kl. 19.00-20.30 på Næstved Biblioteks Store Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidlerNæstved Bibliotek og Borgerservice
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
1700-tallet som tegneserie – Karoline Stjernfelt fortæller om danmarkshistorisk trilogi på Næstved Bibliotek.11.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sit prisbelønnede trebindsværk ’I morgen bliver bedre’ om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og kong Christian d. 7 formidler tegneserieskaber Karoline Stjernfelt et spændende stykke Danmarkshistorie. Onsdag d. 27/5 kl. 19:00 - 20:30 holder hun foredrag på Næstved Bibliotek om trilogien, der har begejstret både anmeldere og læsere.
Krea-café for unge8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer alle unge til hygge og kreative syslerier på biblioteket. Det sker fredag den 29. maj kl. 14.00-16.45.
Brug hænderne til at fremme recovery - Psykinfo holder gratis foredrag på Næstved Bibliotek4.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når vi fordyber os i aktiviteter, hvor vi skaber med vores hænder, kan det gavne os mentalt. Det kan du høre mere om, når Psykinfo -kompetencecenter for Recovery inviterer til foredrag i Salen på Næstved Bibliotek onsdag d. 20. maj kl. 19:00-21:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
