App til bilisten løb med Danish Digital Award
15.5.2023 08:41:08 CEST | OK | Pressemeddelelse

"I et marked under omstilling er OK foran og leverer connectivity by design. Superappen gør det nemt for 700.000 kunder at få fuldt overblik og håndtere alle transaktioner forbundet med at være moderne bilist. 100.000 ratings og en score på 4,7 i Appstore taler for sig selv."
Sådan lyder det i begrundelsen fra Danish Digital Award, der fredag hædrede OK i kategorien Costumer Experience.
OK var nomineret for selskabets app, der blandt andet gør det muligt for kunden at åbne en benzinstander, oplade bilen, starte en bilvask og købe parkering. Dertil har appen en række features som navigation til OK-lokationer, forbrugsoverblik og tilknytning af støtte til mere end 2.500 lokale foreninger.
Friktionsfri kundeoplevelse
Ifølge Lene Juel, Digital chef i OK, er prisen først og fremmest en anerkendelse af en løsning, der letter og forbedrer kundeoplevelsen på meget generiske markeder.
”Vi er dybt taknemmelige og stolte over at have vundet den her pris. Der ligger et stort stykke arbejde bag, og det er noget, vi har skabt igennem flere år sammen med vores samarbejdspartner Shape og på tværs af OK,” siger Lene Juel.
”Vi arbejder hele tiden med at gøre kundeoplevelsen friktionsfri og har et fast fokus på bilistens gøremål som helhed. Det er vi enormt glade for, at der bliver sat pris på,” tilføjer Lene Juel.
Løbende udvikling
OK lancerede appen i 2015 som et led i selskabets digitaliseringsstrategi. Appen vandt også i 2018 en Danish Digital Award samt den tyske designpris German Design Award i 2019. I dag sker flere tusinde daglige transaktioner via appen, og antallet steg fra 2021 til 2022 med 40 procent. I 2022 havde appen mere end 700.000 unikke brugere.
Ifølge OK’s Lene Juel er OK ikke færdig med at udvikle på appen.
”Vi vil løbende udvikle appen og tilbyde funktioner, brugerne efterspørger. Markedet for bilisme er i konstant udvikling, og appen skal også i fremtiden kunne dække brugernes behov i form af nye innovative features,” siger Lene Juel.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

Information om OK
Om OK og appen:
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper
- OK’s betalingsapp blev som den første på markedet lanceret i 2015
- Brugere af appen kan med få tryk på smartphonen åbne såvel benzinstander, vaskehal, ladestander og benytte OK’s parkeringsløsning
- Det er muligt at tilknytte flere betalingskort samt et Coop-kort til appen, ligesom man også kan koble sine køb sammen med en af OK’s sponsoraftaler med lokale klubber/foreninger
- Appen giver overblik over køb og har navigation til nærmeste OK-lokation
- Appen gør det muligt at benytte iOS genveje med Siri ved blot at sige ’åben stander’ ved tankning
- Danish Digital Awards: https://danishdigitalaward.dk/
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.
Strøm til over 1 kr. i snit: September er den dyreste måned siden 202230.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i september ender over 1 krone pr. kWh. Det gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden december 2022. Måneden har dog også budt på masser af timer med billig strøm.
Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.00023.9.2026 06:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
Lørdag byder på 15 timer i træk med næsten gratis strøm19.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag koster strømmen stort set ingenting fra morgen til aften. Særligt elbilister kan udnytte de lave priser og det vil kun koste omkring 15 kr. at oplade en almindelig elbil. Den lave strømpris svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
