Regeringens planer for affaldsenergi, hvor affaldsenergiselskaber vil gå konkurs og efterlade kæmpe regning til kommunerne og forbrugerne, bør tages af bordet. Det mener Dansk Fjernvarme. 

- Det lovforslag om affaldsenergi som regeringen har præsenteret, skaber en enorm usikkerhed og vil efterlade en stor regning til kommuner og forbrugere. Både Klimarådet, CONCITO, adskillige eksperter og en samlet branchen har advaret regeringen. Det er derfor et meget stort, og desværre nødvendigt skridt som KL nu tager ved at varsle, at det får indflydelse på økonomiforhandlingerne med Regeringen, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der fortsætter:

- Regeringen, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet bør lytte til de mange advarsler og spørge sig selv om ikke de mange stemmer fra virkeligheden trods alt ikke taler med større troværdighed end regneark og ideologi. Det virker som om, at embedsmændenes mangeårige kamp for at opnå denne konkurrenceudsættelse vejer tungere end saglige argumenter og fakta.

En række organisationer har allerede tydeliggjort, at forslaget ikke har den klimaeffekt som regeringen hævder. 

- Det er i sig selv slemt nok. Derudover skaber lovforslaget så meget usikkerhed, at affaldsenergi selskaberne vil have meget svært ved at gå til investorer for at sikre kapital til at investere i CO2 - fangst. Regeringens planer peger med andre ord i den helt forkerte retning på stort set alle parametre, siger Kim Mortensen. 

Om Regeringens lovforslag om affaldsenergi:
Lovforslaget reducerer ikke CO2-udledningen, det umuliggør investeringer i CO2-fangst, og det sender en stor milliardregning til forbrugere i tilfældige kommuner:

• Lovforslaget vil ikke føre til mindre restaffald, som skal enten forbrændes eller deponeres på lossepladser i andre lande. Det vil alene flytte kunne flytte håndteringen af restaffaldet fra Danmark til andre lande, så Danmarks klimaregnskab forbedres, men det vil ikke reducere CO2-udledningen globalt.
• Det vil samtidig udskyde mulighederne for at investere i CO2-fangst i Danmark, når formålet er, at 30 pct. skal gå konkurs. Forslaget vil derfor skabe en enorm usikkerhed om, hvilke anlæg der skal gå konkurs, og hvilke der skal overleve. Først når det er afklaret om 5-7 år, vil de overlevende selskaber kunne begynde at overveje investeringer i CO2-fangst.
• Regningen for denne forbedring af Danmarks klimaregnskab forsøges med lovforslaget sendt videre til kommunerne. Den må forventes at løbe op i adskillige milliarder, som efter regeringens plan i sidste ende vil skulle betales af forbrugere i de tilfældige kommuner, som ejer de selskaber, der kommer til at gå konkurs