Truede fortidsminder udgraves og registreres for 2,9 millioner
Slots- og Kulturstyrelsen støtter udgravninger og registreringer af steder igennem puljen til dyrknings- og erosionstruede lokaliteter Dyrknings- og Erosionspuljen.
De arkæologiske museer står bl.a. for udgravninger, bevaring og formidling af vores fælles kulturarv. De kan søge støtte fra den årlige pulje til at sikre viden fra lokaliteterne, der ellers ville gå tabt.
Enhedschef Morten Stenak, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:
”De otte lokaliteter, der får støtte, er alle vigtige for vores viden om fortiden og ikke mindst for vores fælles kulturarv. Den undersøiske boplads ved Tybrind Vig, jættestuen ved Baadslunde og vikingebebyggelsen ved Bramslev er bare nogle af de steder, hvor væsentlige fortidsminder risikerer at gå tabt, hvis ikke de udgraves og registreres. Med hjælp fra de lokale museer kan vi være med til at sikre, at viden om denne del af vores historie bevares for eftertiden”
Vikingeskattefund, jættestuer og bopladser
Eksempelvis får Nordjyske Museer støtte til at udgrave og registrere et område på en mark nær Bramslev ved Hobro, ikke langt fra vikingeborgen Fyrkat. Her blev der i februar udgravet et skattefund fra vikingetid for midler bevilliget af styrelsen. Skattefundet er nedlagt i forbindelse med en samtidig bebyggelse, og det er dele af denne bebyggelse, der gives midler til at udgrave i år.
Et andet museum, der modtager midler, er Museum Vestsjælland, som på andet år udgraver og registrerer en jættestue fra yngre stenalder ved Båslunde nær Skælskør.
Og så skal der sikres oplysninger fra den undersøiske lokalitet Tybrind Vig, hvor Langelands Museum har marinarkæologisk ansvar. I 1980´erne blev der foretaget udgravninger af en boplads fra jægerstenalderen, der grundet dens unikke bevaringsgrad er kendt på verdensplan. Målet med årets bevilling er at afklare, hvor hurtigt bopladsen nedbrydes og sikre viden, før den forsvinder.
Fakta
Slots- og Kulturstyrelsen yder tilskud til museer med et arkæologisk ansvarsområde i forbindelse med dyrknings- og erosionstruede lokaliteter med væsentlige fortidsminder.
Museerne har i 2023 ansøgt om 7.1 millioner kroner i alt, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har tildelt 2.9 millioner kroner til otte forskellige lokaliteter.
Af de otte museer der har fået støtte er seks af lokaliteterne på land og to er i havet. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der i samarbejde med Det Arkæologiske Udvalg, vurderer ansøgninger fra museerne.
Se listen over modtagere og læs mere om Det Arkæologiske Udvalgs arbejde
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Morten StenakEnhedschefCenter for Kulturarv
Tlf:51 68 91 02most@slks.dkBilleder
Information om Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.
Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Forsker på Rigsarkivet modtager Kulturministeriets Forskningspris, Julius Bomholt-prisen2.12.2024 12:56:04 CET | Pressemeddelelse
Silvia Goldbaum Tarabini, forsker og ph.d. på Rigsarkivet, hædres for sin forskning om danske jøders liv og død i Theresienstadt.
Nyt digitalt kort over Danmarks diger25.11.2024 09:37:46 CET | Pressemeddelelse
Slots- og Kulturstyrelsen har foretaget en omfattende kortlægning af sten- og jorddiger i hele landet. Det nye digitale kort tilbyder langt mere præcise angivelser af digernes placering.
Slots- og Kulturstyrelsen freder SAS Royal Hotel14.8.2024 15:15:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen truffet afgørelse om at frede SAS Royal Hotel.
Christiansfeld bliver en del af et nyt transnationalt verdensarvssted26.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske by Christiansfeld indgår nu med tre andre brødremenighedsbyer i hhv. USA, Tyskland og Nordirland i ét samlet verdensarvssted kaldet ”Moravian Church Settlements”.
Vinderen af udbuddet af et nyt lydunivers for børn og unge er fundet31.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Radio- og tv-nævnet har udpeget Aller Media A/S, som vinder af udbuddet af et nyt lydunivers med indhold til børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum