Ny skole skyder op i historisk kvarter

Kødbyen i København byder på en række spisesteder, barer og gallerier. Inden længe kan det historiske kvarter også føje en skole til menuen. Ved siden af de gamle hvide slagterboder skyder en ny tresporet skole nemlig op. Skolen skal videreføre områdets særlige karakter og får ligesom slagterboderne en industriel, hvid facade med store vinduespartier. Den 16. maj er der rejsegilde for byggeriet.
”I vores København ønsker vi en folkeskole, hvor alle børn og unge får lige muligheder gennem det stærke fællesskab. Folkeskolens opgave er at løfte børn og unge uanset baggrund og hjælpe dem godt på vej i et samfund fyldt med muligheder. Det kræver ordentlige og moderne rammer for leg, læring og fritidsaktiviteter, som nu bliver virkelighed for vesterbrobørn samt deres lærere og pædagoger. Som lokal vesterbroer og med børn i folkeskolen ved jeg, at det er noget alle glæder sig til. Samtidig er jeg rigtig glad for, hvordan byggeriet taler ind i Den Hvide Kødbys historie med sjæl og arkitektur,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Den nye skole får eget produktionskøkken med en madskole, hvor der bliver lavet mad til eleverne. Eleverne deltager på skift i madlavningen, og køkkenet indgår også i undervisningen, hvor børnene lærer om fødevarer, madspild og sunde madvaner. Dermed bliver Kødbyens forhistorie som centrum for byens madproduktion videreført i skolens faciliteter.
”Den nye skole i Kødbyen står på fundamentet af Gasværksvejens Skoles historie og pædagogik. Nu får skolens gamle traditioner helt nye og topmoderne rammer at udfolde sig i. I de nye tidssvarende lokaler er der lagt vægt på at kunne arbejde fleksibelt med undervisningen. Nu er der plads til fordybelse, tværfaglig læring og projektarbejde til glæde for bydelens mange skolebørn. Min ambition er, at vi i København bliver danmarksmestre i børneliv, og derfor er det vigtigt med høj trivsel og høj faglighed, og det skal det nye inspirerende skolebyggeri understøtte,” siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).
Udover madskole kommer skolen også til at byde på en stor idrætshal, som kan rumme mere pladskrævende idrætsaktiviteter og arrangementer end en almindelig idrætssal. Idrætshallen kan bruges af foreningslivet uden for skoletid til gavn for elever, lokalmiljø og københavnere.
”Skoler er et vigtigt samlingspunkt for et lokalområde og aktive foreningsfællesskaber. Med skolen her i Kødbyen følger en idrætshal, som er tiltrængt på Vesterbro med pres på idrætsfaciliteterne. Vi bliver flere københavnere. Det er dejligt. Det stiller dog også krav til, at vi tænker os grundigt om, når vi bygger. Vi har nemlig et ansvar for at sikre, at vi bygger så smart som muligt og på en måde, så et byggeri kommer flest mulig til gavn”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Det er den nuværende Gasværksvejens Skole, som flytter ind i skolen i Kødbyen på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevgade. Skolen har plads til 840 elever.
Pressen er velkommen til rejsegildet.
Tid og sted
16. maj kl. 12:00-12:30
Byggepladsen, Ingerslevsgade 60
Fakta
- 0.-3.-klasserne (indskoling) får til huse øverst i bygningen med udgang til udearealer på taget af bygningen.
- 4.-6.-klasserne (mellemtrin) og 7.-9.-klasserne (udskoling) er midterst i bygningen med adgang til skolegården i niveau med det omgivende bykvarter.
- Nederst i skolebygningen er bl.a. madskole og idrætshal placeret i tæt forbindelse med den omgivende by.
- Det er entreprenørfirmaet BAM Danmark A/S, der opfører skolen. Det er entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, der startede byggeprocessen op med nedrivning, udgravning og klargøring af byggepladsen.
- Den samlede anlægsbevilling er på 516 mio. kr. til hele byggeriet.
Kontakter
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen på telefon 4044 7446 eller mail p33u@kk.dk.
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager via pressekonsulent Dianna Maria Simonsen Smith på telefon 2169 3309 eller mail wj5k@kk.dk.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard via pressechef Anders Reinholdt Jonssen på telefon 2344 8363 eller mail XA9X@kk.dk.
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum