Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2030
Der skal være bedre balance mellem byrder og gevinster, når det gælder den grønne omstilling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der lancerer en grøn helhedsplan for de danske landdistrikter under navnet Green New Deal.
Klimakrisen rummer ikke alene udfordringer. Den rummer også store muligheder for at skabe strukturelle forandringer af vores samfund. Med Green New Deal kan vi understøtte klimamålene og løfte landdistrikterne på én og samme tid.
Sådan lyder meldingen fra formand Steffen Damsgaard forud for Landdistrikternes Fællesråds årsmøde, der afholdes fredag.
Green New Deal er en helhedsplan bestående af fire pejlemærker, der tilsammen skal løfte landdistrikterne frem mod 2030.
Det kan, hvis den gennemføres, blive en ny guldalder for landdistrikterne, mener Steffen Damsgaard. Men det kræver et paradigmeskifte i klimapolitikken:
- Når det gælder den grønne omstilling, så skal byrder og gevinster i højere grad følges ad. I dag nyder de største byer godt af den strøm, der produceres ude i landdistrikterne. Men landdistrikterne drager i dag ingen nævneværdig fordel af at huse de store energianlæg. Det bør der laves om på nu, siger han.
For at rette op på den ulige fordeling af byrder, foreslår Landdistrikternes Fællesråd blandt andet en ny model for fordeling af gevinsterne ved energianlæg på land.
Den nye gevinstfordeling skal bane vejen for, at landdistrikterne bliver et attraktivt sted at bosætte sig. For særligt energikrisen har presset landdistrikternes økosystem. Når skolen lukker og busruten nedlægges, så presser det også den lokale dagligvarebutik og foreningslivet. Med Green New Deal ønsker Landdistrikternes Fællesråd at vende den udvikling.
Et nyt og grønt arbejdsmarked i landdistrikterne
Siden 2008 er antallet af små- og mellemstore virksomheder faldet med 11 pct. i landdistrikterne, mens det tilsvarende er steget med 15 pct. i hovedstadsområdet, viser en analyse fra SMVdanmark. Det samme mønster gør sig gældende for antallet af arbejdspladser.
Muligheden for at få sig et job i landdistrikterne er altså gradvist svundet, og det tvinger på sigt borgere til at bosætte sig tættere på de større byer.
Også her skal byrder og gevinster i højere grad følges ad. For den grønne omstilling kan potentielt blive et vendepunkt for erhvervsudviklingen i landdistrikterne, hvis arbejdspladserne i højere grad placeres der, hvor den grønne strøm produceres.
- Der er ingen tvivl om, at fremtidens arbejdsmarked er grøn. Men den skal også være lokal. Det kræver vedvarende investeringer i erhvervsudvikling i landdistrikterne, og at nye teknologier såsom PtX placeres tæt på, hvor den grønne strøm produceres. Det kan med de rette rammevilkår blive et nyt væksteventyr for landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.
Se hele udspillet og de fire pejlemærker her.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge Bach
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Regional udvikling hører hjemme hos regionerne3.10.2024 08:42:07 CEST | Pressemeddelelse
I skrivende stund forhandler regeringen og Folketingets partier om den omfattende sundhedsreform, hvor et af elementerne er at finde 0,2 mia. kr. ved at fjerne regionernes opgaver indenfor regional udvikling. Landdistrikternes Fællesråd kalder det helt skævt og frygter, at det vil svække den tværgående udvikling på en række væsentlige områder.
Presseinvitation: Hør eksperternes bud på, hvordan frivillighed og civilsamfund kan styrke landdistrikterne26.9.2024 10:02:12 CEST | Presseinvitation
På Landdistriktsforskningens Dag stiller forskere og fagfolk skarpt på, hvilken betydning civile kræfter har for landdistrikterne, og hvordan vi måske kan blive bedre til at styrke frivillige initiativer indenfor sundhed og velfærd.
Landdistrikter: Sådan kan den grønne omstilling bidrage til lokal udvikling25.9.2024 09:22:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye vedvarende energiprojekter står i kø, men samtidig har mange lokalsamfund nået et mæthedspunkt i antallet af vindmøller og solcelleparker. I en ny guide vil Landdistrikternes Fællesråd inspirere borgere og kommuner til, hvordan den grønne omstilling kan skabe mere værdi lokalt.
Landdistrikter: Glæde over flere læger og mere nærhed, men også bekymring omkring struktur og realisering18.9.2024 13:59:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop fremlagt sit sundhedsudspil, som skal sætte den politiske retning for, hvordan der sikres mere nærhed i sundhed, og et land i bedre geografisk balance. Udspillet rummer gode elementer som en bedre og mere retfærdig fordeling af flere almen praksis læger, flere uddannelsespladser på medicinstudiet uden for de største byer og oprettelsen af 17 regionale sundhedsråd, men bekymringen omkring ændret regionstruktur og realiseringen af udspillet fylder meget hos Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Kommunernes udligningssystem splitter Danmark i et A- og B-hold18.9.2024 10:10:59 CEST | Pressemeddelelse
I store dele af landet kæmper økonomisk pressede kommuner med at få næste års budgetter til at hænge sammen som følge af et skævt tilskuds- og udligningssystem. Det forlyder, at regeringen vil lave en ny udligningsreform i 2028. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, som har 55 kommuner som medlemmer, men løsningen er nødt til at komme langt før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum