Folkekirkens Nødhjælp

Nyt samarbejde skal øge genbruget i Favrskov

Del
Favrskov kommunes borgere er gode til at donere til genbrug. Faktisk så gode, at de donerede genstande ikke altid kan finde en ny ejermand. Et nyt samarbejde i Hadsten skal sørge for, at flere donationer får nyt liv, og at borgerne kan finde mere genbrugsguld i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i området.
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Hammel er en af de butikker, der nu bliver spækket med mange flere lokale donationer.
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Hammel er en af de butikker, der nu bliver spækket med mange flere lokale donationer.

Kommunerne skal genbruge mere. Det sker som følge af affaldsbekendtgørelsen, som trådte i kraft 1. maj i år. En del af løsningen i Favrskov bliver, at Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker skal lette presset hos genbrugsstationerne i kommunen, hvor der doneres mere, end der bliver hentet.

Derfor har Favrskov Forsyning indgået et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, som vil give organisationen mulighed for at hente donerede genstande ved byens ”Gi’ og Ta’”-område.

Det betyder også, at borgerne vil få endnu større variation at se frem til i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i Hinnerup og Hammel. Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går som altid til Folkekirkens Nødhjælps projekter med verdens fattigste mennesker.

”Vi er henrykte over at have mere at sælge i vores genbrugsbutikker – og så er det selvfølgelig også dejligt, at vi kan påvirke kommunens klimaaftryk på en positiv måde,” siger Bent Ole Pedersen, drift- og forsyningsansvarlig i Folkekirkens Nødhjælp.

Hadstens ”Gi’ og Ta’”-område er populært blandt byens borgere, da man her både kan donere sine aflagte ting og samtidig finde genbrugsguld, man kan give nyt liv. Her findes alt fra møbler, køkkenudstyr, interiør, pynt og andre genstande, der stadig kan glæde andre borgere.

”Vi ved, at borgerne er rigtig glade for både at hente og aflevere genbrugsting. Med den nye ordning vil der blive skabt et bedre flow af genbrug både her på genbrugspladsen, men også i de to lokale genbrugsbutikker, som Folkekirkens Nødhjælp driver her i kommunen,” siger Lone Bejder, projekt- og udviklingschef i Favrskov Forsyning.

Det øgede genbrug gavner ikke kun byens borgere med nye lækre genbrugsfund, men det vil også have en positiv effekt på det store globale klimaregnskab.

”Det gør en stor forskel for både naturen, miljøet og klimaet, når vi genbruger frem for at smide ud. Vi sparer i CO2-regnskabet og minimerer også brugen af nye naturressourcer. Alt i alt er det et godt skridt i den rigtige retning,” siger Lone Bejder, projekt- og udviklingschef i Favrskov Forsyning.

Hun fortæller desuden, at Favrskov Forsyning fortsat arbejder på at finde måder at minimere affaldsmængderne og øge genbruget i kommunen, så lignende ordninger andre steder i Favrskov er ikke usandsynligt.

________________________

For yderligere information:

Kontakt Bent Ole Pedersen, drift- og forsyningsansvarlig i Folkekirkens Nødhjælp på tlf. 25 50 21 22. 

Nøgleord

Billeder

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Hammel er en af de butikker, der nu bliver spækket med mange flere lokale donationer.
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Hammel er en af de butikker, der nu bliver spækket med mange flere lokale donationer.
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Gaza: Dødsfald blandt nødhjælpsarbejdere, angreb i ’sikre zoner’ og evakueringsordrer hæmmer nødhjælpsindsatsen30.7.2024 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I en ny humanitær situationsrapport (Humanitarian Snapshot #2) giver 20 førende NGO’er i Gaza et overblik over den kritiske humanitære situation og de svære betingelser for nødhjælpsarbejdet. Militære landoperationer og intense luftbombardementer i tætbefolkede områder resulterer i massefordrivelse og vanskeliggør nødhjælpsarbejdet. Over 39.000 er døde og næsten 91.000 er sårede. Infrastrukturen i Gaza er ødelagt og der er mangel på alt – elektricitet, mad, vand og brændstof. Respekten for lov og orden smuldrer i takt med, at den menneskelige lidelse og desperation stiger. Om konsekvenserne for den humanitære indsats, siger Mads Frilander, landedirektør for Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina: "Uddeling af nødhjælp er tæt på umulig i øjeblikket, da stigende lovløshed, skyderier og bombardementer præger det ellers overfyldte distributionsområde ved Kerem Shalom [i Gaza]" I forrige uge blev kollegaer fra UNICEF, UNRWA og World Central Kitchen beskudt og ansatte fra Folkekirkens Nødhjælp ha

13 førende nødhjælpsorganisationer i Gaza i fælles opråb: Israelske angreb og manglende adgang forhindrer vores humanitære indsats, i strid med folkeretten15.7.2024 12:33:28 CEST | Pressemeddelelse

Den israelske militæroperation i Gazastriben er eskaleret dramatisk den seneste uge med massive ødelæggelser og voksende humanitære behov til følge. Israelske bombardementer af FN-drevne skoler, der fungerer som tilflugtssted, samt af Al Mawasi-lejren, i den tætbefolkede såkaldte "sikkerhedszone", er blandt de seneste angreb med store civile tabstal. Såkaldte "evakueringsordrer" mod Khan Yunis og Gaza by, har udløst yderligere trangsforflyttelser og presset civile sammen i overfyldte ressourceforladte områder. Og alt imens at levering af nødhjælp blokeres, forværres den humanitære katastrofe dag for dag. I "Gaza Humanitarian Snapshot" giver 13 nødhjælsorganisationer, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp, i dag et samlet billede af de enorme udfordringer, der spærrer for en effektiv humanitær indsats i Gaza. Jonas Nøddekær, Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp siger: ”Adgangen for Folkekirkens Nødhjælp til at hjælpe i Gaza er blevet alvorligt forværret de seneste uger: de sydlige og nordli

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye